• Annoncering
  • Kontakt
  • Retningslinjer
  • Cookiepolitik
Prøv vores mørke tema
NordsøPosten.dk

Topbanner

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
    • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv
Intet resultat
Se alle resultater
NordsøPosten.dk
Intet resultat
Se alle resultater

Topbanner

ANALYSE: Får Henrik Jørgensen (V) en tredje chance i Hjørring?

Det næststørste parti i byrådet i Hjørring afgør mandag i HPR Hallen, om Venstres nuværende leder igen skal være spidskandidat i 2021 - to partifæller udfordrer ham.

af Høj Data
16. september 2020 - Opdateret d. 18. september 2020
i Politik
Henrik Jørgensen er bestyrelsesformand hos Vendsyssel Teater. Foto: Arkiv.

Henrik Jørgensen er bestyrelsesformand hos Vendsyssel Teater. Foto: Arkiv.

Af Søren Wormslev
Soeren Wormslev Mick Knive Anderson 300x200 1
Politisk analytiker
TV2 Nord

Frisk blod – eller kan tredje gang blive lykkens gang for Henrik Jørgensen? Venstres medlemmer i Hjørring Kommune skal mandag aften vurdere, hvad de tror, der skal til for at sikre deres parti et godt resultat ved kommunalvalget næste år.

Tre mænd stiller op til valget om at blive Venstres spids- og borgmester-kandidat, og Venstres nuværende leder i byrådet kan langt fra føle sig sikker på fortsat at være det efter næste valg.

Spidskandidaten ved de to forrige kommunalvalg, den 63-årige 2. viceborgmester Henrik Jørgensen, er ganske vist klar til en tredje omgang, hvis medlemmerne vil det sådan. Også selv om han for mindre end en uge siden blev ramt af en blodprop, som han lykkeligvis slipper fra uden mén.

Hans modkandidater er den 55-årige formand for byrådets teknik- og miljø-udvalg, gårdejer Søren Smalbro samt – som den senest opstillede – skoleleder Jakob Borup, 48 år, der ikke i dag sidder i byrådet.

Soeren Smalbro

Henrik Jørgensen er ifølge sagens natur den mest erfarne – og med ham ved man, hvad man får. Til gengæld kan han ikke ligefrem prale med, at han har sikret Venstre fremgang. Tværtimod.

Venstre Stemmer

Da han i 2013 første gang stod i spidsen for partiet, gik Venstre 10 procentpoint tilbage. Ved valget i 2017 tabte man yderligere fire procentpoint. Eller sagt på en anden måde: Ved det sidste valg, før Henrik Jørgensen blev spidskandidat, stemte mere end hver tredje vælger i Hjørring Kommune på Venstre. Sidste gang var det hver femte.

Hans eget personlige stemmetal er også dalet. Fra 1902 personlige stemmer i 2013 til 1227 i 2017.

Nu skal det siges, at opstillingen af spidskandidat i 2017 – helt uden at Henrik Jørgensen var skyld i det – var præget af ganske megen tumult: På det første opstillingsmøde stod stemmerne mellem ham og modkandidaten, Vibeke Haaning, lige.

Man besluttede at udskyde afgørelsen til et nyt møde – hvor Vibeke Haaning fik flest stemmer. Inden valgdagen trak hun sig imidlertid af hensyn til sit firma, og så endte Henrik Jørgensen alligevel øverst på Venstres kandidatliste. Han havde i mellemtiden nået at blive folketingskandidat i Brønderslev Kredsen. Det kandidatur frasagde han sig efter sidste folketingsvalg for at fokusere på lokalpolitikken.

Henrik Jørgensen har en baggrund i erhvervslivet og har kæmpet hårdt imod skattestigninger. Han har ført en klar liberal linje. Venstre har under hans ledelse stået uden for budgetforligene flere gange, end man har været med.

Det sidste vil næppe ske med Søren Smalbro i front. Han og Henrik Jørgensen er ikke voldsomt uenige politiske, men teknik og miljø-udvalgsformanden betragtes som mere pragmatisk – og mere folkelig. Han ligner stilmæssigt mere – men kan måske også derfor bedre gå i clinch med – den siddende borgmester, Arne Boelt (S), der igen står i spidsen for sit parti.

grafik perosnlige stemmer hjoerring kommune

Jakob Borup ses som outsider-kandidat, der næppe kommer med i slutspurten på opstillingsmødet, hvor en kandidat skal have mindst 50 pct. af stemmerne for at opnå valg.

Med ham i front kunne Venstre, når det gælder fornyelse, overhale byrådets andet store parti, Socialdemokratiet, der har sat gang i et glidende, men endnu ikke fuldført generationsskifte.

Jakob Borup har ved siden af skolejobbet været aktiv i sportsverdenen. Han stiller blandt andet op for at få “mere plads til humanisme, sammenhold og fællesskab”.

Venstre har ifølge den nyeste opgørelse ca. 700 medlemmer i Hjørring Kommune. Det er dog set før, at der lige op til et opstillingsmøde kommer flere til.

Kilde: TV2 Nord.

Tags: Borgmesterkandidathjørring kommuneKV21SpidskandidatVenstre
DelTweetSend

Langbanner

Tilmeld
Giv besked ved
0 Kommentarer
Inline meninger
Se alle kommentarer

Stort sidebanner

Lille sidebanner

NordsøPosten.dk

NordsøPosten.dk er ejet af Niels Skipper under virksomheden Skipper & Skipper.

Målet med netmediet er at præsentere lokale nyheder med kvalitet og hurtighed.

CVR-nr. 41271825

Følg os

Annoncering

Kontakt Niels Skipper for priser angående annoncering.

Du kan bruge e-mail adressen nedenunder eller benytte vores kontaktformular ved at klikke her.

Niels Skipper

Mobil: 28 74 27 48
E-mail: niels@nordsoeposten.dk

Kategorier

  • 112
  • Børn & Unge
  • Debat
  • Erhverv
  • Fritid
  • Kultur
  • Navne
  • Nyheder
  • Politik
  • Sponsorartikler
  • Sport

Lavet af Høj Data.

  • Nyheder
  • Kultur
  • Sport
  • Erhverv
  • Politik
  • Fritid
  • Debat
  • Børn & Unge
  • 112
  • Navne
  • Sponsorartikler
  • Arkiverede sponsorartikler
  • Arkiv

Lavet af Høj Data.

Du er ved at sende email til

Flyt kommentar