Arnes Vinimport, der har åbent i butikken i Skolegade torsdag, fredag og lørdag, leverede dejlige spanske vine til årets meget populære og roste Lundergård Revyen i Hjørring, som netop er slut for i år.
– Vi er rigtig glade for at være sponsor for revyen og for at få lov at levere rigtig gode spanske vine, som for alvor er ved at være populære, fortæller Arne Dahl Sørensen, der driver Arnes Vinimport i Hjørring.
Han oplevede selv revyen den sidste fredag og var som altid meget begejstret. Han har blandt andet derfor besluttet at forlænge butikkens tilbud på en revykasse med dejlige vine i nogle uger også efter revyen.
Du får fire forskellige skønne, spanske vine:
Villarrica Rose Rioja – Traditionel rosé fra Rioja
Vinen har en frisk frugtsmag med strejf af pære og æble (Viura) kombineret med røde frugter med dominerende hindbær og jordbær (Garnacha)
Specifikationer
Område: Rioja
Druer: Viura og Garnacha
Alkohol: 12,5%
Serverings temperatur: 6-8 grader
Serveringsforslag: Passer rigtig godt til ris- og pastaretter, fisk og skaldyr, pizzaer, vegetarretter, oste (manchego, mozzarella, brie og camembert).
Vinen er også rigtig god til at nyde på terrassen på en dejlig sommerdag…

Pinna Fidelis – Hvid Aromatisk, frisk, kompleks vin med en fyldig, elegant smag
Høj intensitet med aromaer af eksotiske og citronfrugter, hvide blomster og noter af friske urter.
Farven er grønlig, stråfarvet gul, ren og lys.
Smagen er fyldig, frisk og afbalanceret. Noter af fennikel og æble.
Specifikationer
Område: Ribera del Duero (Rueda)
Årgang: 2023
Druer: 100% Verdejo
Alkohol: 13,5%
Serverings temperatur: 6-7 grader
Serveringsforslag: Fremragende aperitif og et ideelt akkompagnement til risretter, ovnbagt fisk, sprøde og grønne salater, friske oste, fisk og skaldyr. Perfekt sammen med dampede muslinger med persille samt sushi

Pinna Fidelis Crianza – Perfekt blanding af dufte af røde frugter og bløde tanniner
Vin med en dejlig duft af røde og sorte frugter; hindbær, ribs, blåbær og brombær. Perfekt blandet med krydderierne; vanilje og nelliker fra egefade. Farven er fin kirsebærrød med lilla nuancer og smagen er med bløde tanniner og med en lang eftersmag
Specifikationer
Område: Ribera del Duero
Årgang: 2020
Druer: 100% Tempranillo
Alkohol: 14,5 %
Lagring: 15 mdr. på franske egefade
Serverings temperatur: 14-16 grader
Serveringsforslag: Passer godt til rødt og grillet kød, lammesteg, oste og tapas

Villarrica Crianza – Vin med frugtige noter og med bløde tanniner
En elegant og skøn vin med aromaer af vilde frugter, som blander sig rigtig godt med ristede karamelaromaer fra træet. En moderne Rioja vin og meget let at drikke. Vinen har en intens mørk levende farve, som indikerer, at den godt kan opbevares i mindst 10 år.
Specifikationer
Område: Rioja
Årgang: 2019
Druer: 100% Tempranillo
Alkohol: 14,5%
Lagring: 14 mdr. på franske og amerikanske egefade og på flaske i 6 mdr.
Serverings temperatur: 14-16 grader
Serveringsforslag: Passer godt til grillet kalve- og svinekød, lam, milde oste og tapas, og er også fantastisk uden mad
Om Lundergård Revyen
Lundergård Revyen er en frivillig del af Lundergård Idrætsforening. Overskuddet fra revyen går ubeskåret til Lundergård Idrætsforenings ungdomsarbejde.
Revyen blev opført første gang i 1984 og har spillet hvert år med undtagelse af 2020, 2021 og 2022 på grund af Corona.
Lundergård Revyen sælger altid rigtig mange billetter og med god grund. Revyen har vundet DM i Revy både i 2010, 2014 og igen i 2016.
Blandt mange positive kommentarer efter Lundergård Revyen 2026 fandt vi disse:
– Det er en af de bedste og sjoveste revyer vi har set – kan ikke huske hvornår jeg har grinet så meget.
– Tak for en virkelig god og sjov revy. Vi ses igen næste år.
– Sindssyg go revy. Kommer gerne næste år.

Om Lundergård Revyen
