Bygningen har tidligere fungeret som filial for Nordjyske Bank i Hirtshals, men størstedelen af bygningsmassen står nu til købers disposition.
Generelt fremtræder ejendommen yderst præsentabel, og gennemgående er den velholdt både ude og inde. Der er tale om en ejendom med mange muligheder både i forhold til opdeling, indretning, anvendelse m.v.
Med den synlige beliggenhed på Jørgen Fibigersgade 16 får man tilmed en central placering i centrum af Hirtshals med en rigtig fin tilgængelighed og gode tilførsels- og parkeringsforhold.
På hele ejendommens nedre plan i stueetagen samt i kælder har der været drevet finansiel virksomhed, der har en fin planløsning i form af stort åbent lokale og flere mindre kontorer, disponible rum, kantine, toiletfaciliteter m.v.
En del af første sal er udlejet til tandlægeklinik, og på den øvrige del forefindes et kontor- og administrations lokale, der tidligere har været anvendt som revisionskontor. Lokalet på 1. sal er med fælles gangarealer og indeholder: Reception, fordelingsgang med indgang til kantine, garderobe med direkte indgang til 2 toiletter, 6 kontorer i varierende størrelser. Der er fast grund belysning samt gulvtæppe belægning.
På tagetagen er der endnu et kontor og administrations lokale, der ligeledes tidligere har været anvendt som revisionskontor. Tagetagen på anden sal indeholder: Reception/forkontor, arkiv, fordelingsgang, garderobe med indgang til 2 toiletter, 3 kontorer i varierende størrelser, køkken med god spiseplads.
Find mere info og flere billeder ved kilden her: Nordicals Vendsyssel