Klerly og Åge Vinther og det meget travle personale på Restaurant Tannishus i Tversted havde sammen med 261 betalende gæster en skøn 3. juledag med dejlig mad og fed rock’n’roll med Back in Black AC/DC Rockumentary.
– Det var en fantastisk koncert, konstaterede værtsparret, som med det samme løfter sløret for, at Back in Black er back samme sted, samme tid og med samme fede musik i 2024.
Back In Black er garant for sikre og troværdige levering af det klassiske AC/DC-repertoire med rod i 70-udgivelserne. Naturligvis med sækkepibe, trommer og guitars.
Det er med andre ord numre som “Whole Lotta Rosie”, “Jailbreak”, “TNT” og ikke mindst “Highway to Hell”. Et par genhør med de nyere klassikere fra tiden med Brian Johnson bliver det også altid, for til en god AC/DC-aften hører naturligvis “Hells Bells”, “You Shook Me All Night Long” og, selvfølgelig, “Back in Black”.
Billeder fra en fed aften med rock’n’roll på Restaurant Tannishus i Tversted 27.12.23 skyldes Palle W. Nielsen
Back In Black sætter en ære i at spille AC/DC så tæt på originalerne som muligt, og de leverer et sceneshow med lige så meget knald på.
På scenen:
Vocal: Jimmy Olsen
Lead guitar: Carl-Evald Jensen
Rhythm guitar: Niels-Evald Jensen
Bass: Torben Hlubek Tanghøj
Drums: Allan “Balle” Rasmussen
– We salute you og ønsker jer et superfedt rock’n’roll nytår! Tak for at være et fantastisk publikum i 2023 – vi ses i 2024!
Du kan allerede nu booke plads til næste års Back in Black 3. juledag 2024 på Restaurant Tannishus.