Endnu en gang har turneringen Spar Nord Open 2025 hos BMI Badminton budt på intense kampe, stor spænding og imponerende præstationer fra badmintonspillere fra hele Nordjylland.
– Med over 180 kampe på programmet blev der kæmpet med både engagement og fairplay, og stævnet udviklede sig til en sand badmintonfest. En stor tak skal lyde til alle spillere, forældre og frivillige, der har bidraget til at gøre stævnet til en succes. Uden jeres indsats ville det ikke kunne lade sig gøre, fortæller René Thomsen fra BMI Badminton.
– Vi vil også rette en særlig tak til Spar Nord Fonden for deres støtte, som har været afgørende for, at vi kunne afholde dette stævne og skabe en fantastisk oplevelse for deltagerne. Vi håber, at alle har haft en fantastisk oplevelse, og vi ser allerede frem til at byde velkommen til Spar Nord Open 2026, tilføjer René Thomsen.
Resultater for spillere fra Bjergby-Mygdal Badminton
Pokalvindere:
U13A:
- Sølv i damesingle til Nikoline Møller Bjerg
- Bronze i damesingle til Freja Edslev
- Bronze i damesingle til Sallie Klausen
- Bronze i herredouble til Marcus Løth og William fra Brønderslev
- Guld i damedouble til Nikoline Møller Bjerg og Sallie Klausen
- Guld i mixdouble til Sofie Bech og Marius fra Bindslev
- Bronze i mixdouble til Nikoline Møller Bjerg og Malte fra Aalborg Triton
- Bronze i mixdouble til Sallie Klausen og Marcus Løth
U17C:
- Bronze i herresingle til Malthe Trane
U11D & U13D:
- Guld i herresingle U11D til Aldin Drndar
- Bronze i damesingle U13D til Agnes Rams
Stort tillykke til dem alle!


