Af Palle W. Nielsen
Skribent NordsøPosten
Den 4. maj er der frihedsfest over det ganske land for at markere 80 året for afslutningen af Nazitysklands besættelse af Danmark. Vi hylder de heltemodige frihedskæmpere og modstandsfolk.
Dagen markeres også i Hjørring, og det er godt. Rigtig godt. Det er til gengæld knap så godt, at kommunen, hvilket jo er os alle, tilsyneladende ikke synes, at mindestenen ved kapellet på Hjørring Kirkegård skal vedligeholdes, så vi også på dén måde kan holde mindet om heltene ved lige. Og minde alle om, at det aldrig må ske igen!
”Besøger jævnligt Mindelunden på kirkegården i Hjørring, hvor der er mindesten for nogle af de frihedskæmpere, der ofrede livet i kampen mod nazisterne og for Danmarks frihed. Kunne ønske, at man fortsat ville vedligeholde minderne som en hyldest og tak”, skrev jeg i maj 2020. Intet er sket.
På den store mindesten kan læses, hvis man ser godt og kommer tæt på:
”Hjørring By rejste denne sten for de bysbørn, der satte livet til i kampen for Danmarks frihed i årene 1940-15 da tyskerne havde besat Danmark”.
Mindelunden for frihedskampens ofre foran kapellet blev indviet i 1962. Her findes ni mindesten efter lokale modstandsfolk. Her holder hjemmeværn og menighedsråd hver år på dagen en mindehøjtidelighed.
Der må da være nogen, politikere, kommune, region, erhvervsfolk, organisationer, fonde eller andre, der vil betale det ganske givet i denne forbindelse lille beløb for at få malet teksterne op. Måske kunne der gøres plads i budgettet til Hjørring Kommunes arrangement Alsang 2025 den 4. maj.
Mindesten for modstandsfolk på Hjørring Kirkegård er et for mange vigtigt monument, der hylder de danske modstandsfolk, som kæmpede mod den tyske besættelse under Anden Verdenskrig. Stenen og de mindre sten for lokale, der mistede livet i kampen, er symbol på den modstand og det mod, som mange danskere udviste i kampen for frihed og retfærdighed.
Historien om mindestenen begynder med den danske modstandsbevægelse, der voksede frem i takt med den tyske besættelse, som startede den 9. april 1940.
Mange danskere, også lokalt, deltog aktivt i modstanden, enten ved at skjule jøder, sabotere tyske installationer eller ved at deltage i militære aktioner. Modstandsfolk betalte den største pris for deres modstand, og mange blev arresteret, tortureret eller dræbt.
Efter krigen var der naturligvis et stort behov for at mindes og ære de, der havde kæmpet for Danmarks frihed.
På Hjørring Kirkegård blev der rejst en mindesten for at ære modstandsfolk med lokal tilknytning, der havde mistet livet i kampen mod besættelsesmagten. Stenen blev indviet som et symbol på taknemmelighed og respekt for deres indsats.
Mindesten er med til at holde også nyere generationers fokus på fortidens værdier – og måske nutidens farer – og på de mennesker, der gjorde noget for, at vi alle kan leve i nogenlunde trygge omgivelser.
Ofte bærer mindesten inskriptioner, der minder om de faldne og deres modige handlinger. Den fungerer som et sted for eftertænksomhed og refleksion, hvor besøgende kan mindes de ofre, der blev gjort for at sikre Danmarks frihed.
I dag er mindestenene også på Hjørring Kirkegård et vigtigt kulturelt og historisk monument, der minder os om betydningen af modstand, frihed og de værdier, som mange har kæmpet for.
Den store sten og de små, personlige mindesten, står som et vartegn for den lokale historie og for den kollektive hukommelse om besættelsestiden og modstandsbevægelsens betydning i Danmarks historie. Vi bør som samfund kunne få råd til at gøre ordene og minderne tydelige – på alle måder.
Så sandt. Det må der gøres noget ved. Vi kan aldrig hylde disse modige mennesker nok. Og tak for din omtale af arrangementet 4/5 i Hjørring. Det bliver rørende.