Af Benny Engelbrecht

Transportminister
Min gode partifælle Bjarne Laustsen har her i avisen spurgt, om jeg kan hjælpe med, at det bliver muligt for DFDS at tage passagerer med fra København til Frederikshavn og omvendt, når færgen lægger til på vej til og fra Oslo.
Det er jo på alle måder en god ide, og heldigvis står det DFDS helt frit for at sejle pendlere og andre mellem Nordjylland og København, så de er veludhvilede og klar til deres gøremål. Det eneste det kræver er, at DFDS tilmelder færgen det almindelige skibsregister (DAS) – og dermed også betaler skat og lever op til de løn og arbejdsvilkår, som vi gerne vil have i Danmark.
Det koster lidt, men hvis passagerne er der, er jeg sikker på, at DFDS gerne vil gøre den forretning med. Og vi er som socialdemokrater jo helt enige om, at når du laver forretning i Danmark, så er det selvfølgelig efter danske regler. Reglerne om registrering af skibe i henholdsvis DAS og DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) administreres af Søfartsstyrelsen og Skattestyrelsen.
Link til tidligere indlæg
Bjarne Laustsen (S): Lad nordjyderne sejle mellem København og Vendsyssel


