Af Betina D. Jensen
Byrådsmedlem for Venstre
Hjørring Kommune
Budgetprocessen i Hjørring Kommune er skudt i gang.
Over de næste fire år skal der realiseres besparelser for ca. 150 millioner kroner. Det er et meget stort beløb, og det er bestemt ikke en opgave, nogen går ind til med glæde.
Forvaltningen er blevet bedt om at “tømme lommerne”, så de politiske udvalg får realiserbare forslag på bordet. Og realiserbart er ikke det samme som ønskværdigt.
De første kataloger med konsekvensbeskrivelser er nu frigivet og kan ses under dagsordenerne på Hjørring Kommunes hjemmeside. Nu begynder det grundige politiske arbejde, hvor vi i fagudvalgene (for mit vedkommende TMU og AEU) skal drøfte, prioritere og sende emner videre til Økonomiudvalget og siden til Byrådet.
Vi kan i udvalgene ikke bare fjerne forslag, vi ikke bryder os om – vi skal prioritere imellem dem. Først når den samlede budgetproces er afsluttet, ved vi, hvor vi ender.
Der er allerede mange holdninger til, hvor der ikke skal spares. Det forstår jeg godt. For bag hvert område findes mennesker, behov og bekymringer.
Men fakta er, at vi står med en alvorlig økonomisk udfordring.
For fire år siden gennemførte det daværende byråd besparelser på omkring 90 millioner kroner, fordi kommunen brugte 10 millioner mere hver måned, end der kom ind. Det var nødvendigt – men det har desværre ikke været tilstrækkeligt. I dag har Hjørring Kommune den tredje laveste kassebeholdning blandt landets 98 kommuner – et scenarie, der vil blive endnu værre, hvis vi ikke handler ansvarligt og sanerer økonomien nu.
Følelser og ansvarlighed
En udfordring i den politiske debat er, at nogle dagsordener ofte præsenteres gennem stærke følelsesmæssige fortællinger, f.eks. om syge borgere, ældre eller børn, som naturligt vækker empati hos os alle. Det kan gøre det vanskeligt at nuancere diskussionen, fordi ingen ønsker at fremstå uden medfølelse.
Men politik rummer også et ansvar for helhed, prioritering og økonomisk realisme. Ressourcerne er ikke uendelige, og enhver beslutning indebærer valg og fravalg. Flere dagsordener vil helt naturligt ramme os følelsesmæssigt. Når det handler om mennesker i sårbare situationer, reagerer vi med hjertet. Det skal vi også – men når man taler om bæredygtig økonomi og langsigtede løsninger, kan det nogle gange blive opfattet som mangel på omsorg. Sandheden er ofte det modsatte, da det netop også handler om at sikre, at hjælpen findes i morgen.
Det er vigtigt at kunne rumme begge perspektiver.
Omsorg uden prioritering er følelser.
Prioritering uden omsorg er ren regnearkstænkning.
Ansvarlige beslutninger kræver begge dele.
Mine tanker går midt i alt dette også til vores mere end 6.000 kommunalt ansatte.
For selvom ingen endelige beslutninger er truffet, skaber sådan en proces naturligt utryghed. Det er lang tid, medarbejderne går i uvished, da de først kender de endelige konsekvenser i oktober.
Det bliver en hård budgetproces – og ikke det, jeg ønskede mig som nyvalgt byrådsmedlem. Men vi er valgt til også at tage ansvar, når opgaverne er svære – ikke kun når de er behagelige.
