Af Betina D. Jensen

Byrådskandidat i Hjørring Kommune
Venstre
I en tid med global usikkerhed, klimaforandringer og stigende priser, er det vigtigere end nogensinde, at vi i Danmark kan forsyne os selv med sunde, sikre og bæredygtige fødevarer.
Vores landbrug, fiskeri og fødevareproduktion er ikke bare en vigtig del af vores økonomi og miljø – det handler om forsyningssikkerhed, arbejdspladser, kvalitet og uafhængighed.
Hvis vi giver køb på vores evne til selv at producere, så gør vi os sårbare over for globale kriser og afhængige af andre lande. Det giver hverken mening økonomisk, miljømæssigt eller samfundsmæssigt.
Derfor skal vi støtte op om de danske fødevareproducenter – både på land og til vands – og sikre gode rammer for dem, der hver dag sørger for, at vi har mad på bordet.



Jeg er helt enig i, at vi skal være selvforsynende i forhold til vores fødevarer, men det behøves simpelthen ikke at være på bekostning af ødelæggelse af havet, forurening af både hav og jord, samt dårlig dyrevelfærd.
Så måske man skulle til at kigge anderledes på det. Stop med at give statsstøtte/ landbrugsstøtte til dem der forurener og ødelægger mest/ flest natur og dyr og styr i stedet jeres penge hen imod de landmænd/fiskere der faktisk allerede forsøger at gøre det rigtige i forhold til natur og dyr.