Af Betina D. Jensen
Bestyrelsesmedlem i Hjørring Vandselskab
Byrådsmedlem
Venstre
Jeg forstår godt bekymringen, og ret beset er der ikke noget mere vigtigt end vores drikkevand, det er jo vores livsnerve.
Men jeg oplever debatten enten sort eller hvid og også som skæv, når den samtidig kobles til store samfundsøkonomiske overskrifter og bekymring for velfærd, ulighed og kommunale budgetter.
Som bestyrelsesmedlem i Hjørring vandselskab, vil jeg gerne dele nogle få indsigter herfra – holdningerne er personlige, og dermed ikke en udtalelse fra vandselskabet.
HVAD ER STATUS PÅ NITRATGRÆNSERNE OG HVORFOR TALES DER OM 6 mg/L
I dag er grænseværdien for nitrat i drikkevand 50 mg/L. Den historiske baggrund er især beskyttelse af spædbørn mod “blåbørnsyge”, og WHO’s retningslinje ligger også på 50 mg/L.
I december 2025 afleverede en international ekspertgruppe nedsat af Miljøministeriet en vurdering, hvor de – ud fra en forsigtighedstilgang – anbefaler at overveje en lavere beskyttende værdi på 6 mg/L, primært med henvisning til en mulig øget risiko for tyk- og endetarmskræft. Ministeriet har samtidig meldt ud, at der ikke er tale om en akut sundhedsfare, og at næste skridt er, at få kvalificeret både omfang, geografi og omkostninger – så her er mit håb at de gør deres arbejde grundigt, så vi ikke skyder gråspurve med kanoner.
HVORDAN SER DET UD I HJØRRING VANDSELSKAB
Det vand, Hjørring Vandselskab leverer til vores forbrugere, ligger meget lavt i nitrat.
Den højeste målte afgangskoncentration, vi har set på en lokation (Vandværk Øst), er 6,0 mg/L – altså allerede på den værdi, der drøftes nationalt. På Hjørring Vandseskabs øvrige lokationer er niveauerne væsentligt lavere mellem 0,3 mg/l til 3,8 mg/l.
Det betyder helt konkret, at vi ikke genkender et scenarie hos Hjørring Vandselskab, hvor en eventuel ny grænse i sig selv udløser “rensningsbombe” eller markante merudgifter for vores forbrugere.
Hvis man som borger vil se vores løbende analyser, kan man finde dem på Hjørring Vandselskabs side om Vandkvalitet.
ER DER SÅ IKKE PROBLEMER I HJØRRING KOMMUNE
Hjørring Vandselskab forsyner ca. 40.000 af kommunens borgere – men resten forsynes af almene og private vandværker eller egen brønd/boring. På Hjørring Vandselskabs hjemmeside, kan man se hvem der leverer vandet i Forsyningsområder.
Der kan godt være lokale vandværker i kommunen, hvor problemstillingen kan se anderledes ud end hos Hjørring Vandselskab. Men det afhænger af forsyningsområde, og her kommer min viden til kort, da jeg pt kun har kendskab til forholdene i Hjørring vandselskab, så her kan jeg kun henvise til de øvrige vandselskaber.
DET GÅR FRA ÆLDRE OG BØRN OG ØGER ULIGHED
Nogle mener der skal bruges mange millioner for at rense vandet ned til den nye (politiske) grænseværdi, og at borgerne vil betale prisen.
Jeg forstår pointen, men her er det vigtigt at skille tingene ad økonomisk.
Vandselskaber er takstfinansierede (vandprisen) og har eget regnskab. Hjørring Vandselskab er f.eks. et aktieselskab ejet af Hjørring Kommune, men driften og investeringer i vandforsyningen kører i praksis som selvstændig økonomi.
Derfor er det ikke sådan, at en evt. vandbehandlingsinvestering hos et vandselskab direkte “tages” fra kommunens ældre- og børnebudgetter. Udgifterne vil typisk slå igennem på taksterne for de forbrugere, der er tilknyttet den pågældende forsyning.
Når det er sagt, er jeg helt enig i den overordnede bekymring for merpris for forbrugerne, også med en social slagside, og hvis nogle områder rammes af store takststigninger og andre ikke. Derfor tænker jeg også , at både omkostninger, geografi, reel fare og rimelighed bør belyses ordentligt.
HVAD MENER JEG, VI KAN GØRE
Vi skal tage vores grundvand meget alvorligt. Gennem mange tusinde år har vi brugt jorden – og dermed påvirket grundvandet – ud fra en helt anden, og ofte langt mindre viden end i dag.
Jeg kan f.eks. huske vi kørte på losseplads da jeg var barn, her lå skrald i bunker og bjerge – direkte på jorden. Uanset om det var plast, kemikalier, tøj, byggeaffald eller pap – alt i et bjerg Vi har en anden viden i dag, og behandler vores genbrugspladser, haver og marker væsentligt anderledes. Det vand vi har i hanerne er ca 50 år undervejs, så der er håb for fremtiden. Men vi kan stadig gøre det bedre:
Tryghed og gennemsigtighed for borgerne.
Folk skal kunne stole på vandet fra hanen – og have adgang til åbne analyser.
Beslutninger skal bygge på solid viden, og en åben konsekvensvurdering, her er vi lidt ud over hvad vi kan beslutte lokalt, men vi kan lede opad, og gøre opmærksomme på problemstillingen.
Forebyggelse ved kilde.
Hvis nitratproblemer skyldes påvirkning af grundvandet, er det langsigtet mere robust at beskytte ressourcen end at “rense sig ud af det” bagefter – samtidig med at forsyningssikkerhed skal bevares. I Hjørring Vandselskab er vi meget opmærksomme på, at opkøbe jord med egnet grundvand, hvor området kan blive beskyttet mod forurening, og sikre rent drikkevand til de kommende generationer.
“Væk” findes i virkeligheden ikke. Stoffer kan ændre form eller flytte sig, men de forsvinder ikke. sådan siger en vis og dygtig medarbejder på vandselskabet. Virksomheder og landbruget har allerede omstillet meget, og er i gang med yderligere, her vil den grønne trepart også gøre en stor forskel.
Privat kan vi alle bidrage, når vi f.eks. affaldssorterer, køber maling til gavle og stakitter, eller vil sprøjte med roundup i haven.
ALT I ALT
Rent drikkevand er noget af det vigtigste vi har.
Derfor skal beslutninger træffes på et oplyst og balanceret grundlag – ikke på overskrifter.
