Det kom utvivlsomt bag på mange andre af tilhørerne end denne skribent, hvor bevæget en Jens Kirketerp Jensen, der søndag eftermiddag indledte sit foredrag for en fyldt sal i Hirtshals Idrætscenter.
Den forhenværende direktør på Hirtshals Havn, der i dag beklæder en stilling hos ADP i Fredericia, greb fra start tilbage til sit arbejde med statshavnene fra 1995 frem til sin ansættelse i 2004 efter en jobsamtale med daværende borgmester Knud Størup.
Derefter beskrev Kirketerp arbejdet som nærmest én lang optur med 300 kilometer i timen fra start frem til den skæbnesvangre dag kort før jul i 2020, hvor han som lyn fra en klar himmel blev fyret som direktør for den succesrige Hirtshals Havn. Det var en barsk oplevelse, som han hele foredraget igennem vælger at omtale med det neutrale ord hændelsen.
Kirketerp fortalte desuden indlevet om, hvordan han ikke bare i ordets bedste betydning blev opslugt af arbejdet som direktør, men også på det nærmeste blev hovedkulds forelsket i byen på kanten af Skagerrak, hvis havn han på et tidspunkt i foredraget uden forbehold kalder den absolut bedst placerede i Danmark.
Man kan tage mig ud af Hirtshals, men man kan ikke tage Hirtshals ud af mig, fastslog derfor Jens Kirketerp Jensen med en poetisk psykologiserende parafrasering af en strofe af Tina Dickow. Der var da også hele vejen igennem rosende ord både til byens borgere og hans nu tidligere medarbejdere på havnen.
Kærligheden til det nordvestlige Vendsyssel og havnebyen, hvis DNA han beskriver med ordene ærlighed og ordentlighed, har altså dermed også givet Kirketerp den erkendelse, at han ikke kan slippe Hirtshals. Efter afskedigelsen havde han ellers forsvoret, at han nogensinde ville tilbage til Hjørring Kommune.
Kirketerp har derfor ikke bare beholdt sit rækkehus på Nejstbrinken og meldt sig som frivillig til Hirtshals Fiskefestival, hvor han førhen var formand, men er nu også bestyrelsesformand for Nordsøen Maritim Fri Fagskole. Det projekt har han store forventninger til. Der har han som uddannet ingeniør blandt andet erfaret, at såkaldt livsmestring handler om andet og mere end regnskaber og økonomi.
Afslutningsvis må jeg medgive, at mine ord og begreber ganske enkelt kommer til kort, hvis jeg skal yde styrken og dybden i det medrivende foredrag retfærdighed. Derfor var jeg næppe heller den eneste, der gik dybt berørt og forhåbentlig klogere fra foredraget med Jens Kirketerp Jensen.
Man blev ganske vist ikke klogere på det, der bag om ryggen på den daværende direktør var gået forud for den såkaldte hændelse, men man blev minsandten klogere på livet og værdien af ordentlighed.
Foredraget var et i rækken af flere spændende tiltag hos Vendsyssel – Fritid for alle.
