Morten Bredahl Weinkouff fra Hjørring vender tilbage til sit hjertebarn, når han sammen med sin makker Kasper Raimund Rasmussen den 1. april overtager lokalerne med mødestedet Bjesken i Hjørring smukke Strømgade.
– Rygtet taler sandt. Vi vender hjem til Strømgade. For mig er det her noget helt særligt. Jeg vender hjem til mit hjertebarn – stedet hvor min rejse som selvstændig begyndte tilbage i 2007. Samtidig er det også her, Kasper tog sine første skridt bag baren. Det gør det hele endnu mere magisk, og vi glæder os helt vildt til at være tilbage.
Makkerparret er stadig i tænkeboks omkring, hvad stedet præcis skal udvikle sig til, og derfor vil de rigtig gerne høre fra folk.
– Har du gode idéer, drømme eller tanker for stedet, så del dem endelig med os i kommentarfeltet, skriver Morten og henviser til sin Facebook.
– Vi har allerede sat gang i ansøgninger om bevilling og de nødvendige tilladelser og håber på at kunne slå dørene op i starten af april.
– Det betyder enormt meget for os at vende tilbage til dette fantastiske sted. Vi ved, det bliver en udfordring, men vi tror på det, og vi håber på jeres opbakning hele vejen. Vi glæder os til at skabe noget helt særligt sammen med jer på Strømgade 18.



Fedt der sker noget nyt