I Vendsyssel og særligt i Hirtshals er der som bekendt stolte traditioner, hvad angår brygning af bjesk i den stolte tradition efter Signe Hansen.
Hjemmesygeplejerske Signe Hansen (1900-1985) viste nemlig vejen med sine talrige opskrifter på bjesk. Signe interesserede sig for de planter, som den næringsfattige jord ved Hirtshals havde at byde på, og begyndte at eksperimentere med at hælde akvavit på klittens vækster.

Hendes mange opskrifter og traditioner blev givet videre til Hirtshals Museum, der blev Danmarks første bjesk museum. Her kan du stadig få forvandlet din medbragte smagsneutrale snaps til en velsmagende bjesk, ligesom man tidligere kunne hjemme hos Signe.
Team NordsøPosten vandt i øvrigt konkurrencen Årets Bjesk 2023. Denne skønne fredag har vi så endnu en gang fået en invitation fra Hirtshals Turisme til at deltage, hvilket vi naturligvis har takket ja til.
Vi kan allerede nu afsløre, at Torben Elling er tilbage på holdet, hvis nye skipper bliver Jesper Kjærgaard Rasmussen.
Diskussionen om post