Historikeren og samfundsdebattøren Christian Egander Skov har med bøgerne Borgerlig krise – Det ideologiske opbrud i blå blok (2022) og Folkeligt skal alt nu være – Et forsvar for vores folkestyre (2026), som begge er udgivet af Gyldendal, markeret sig som en markant stemme i den idépolitiske debat.
I Borgerlig krise analyserer Egander Skov den ideologiske udvikling på den borgerlige fløj i dansk politik. Hans hovedpointe er, at blå blok gennem en årrække har haft vanskeligt ved at forny sit politiske projekt i takt med de økonomiske, teknologiske og kulturelle forandringer, som globaliseringen har medført.
Ifølge forfatteren har borgerligheden i for høj grad koncentreret sig om individets frihed, mens fællesskabet og de folkelige institutioner er blevet svækket. Bogen søger både at forklare splittelsen i den borgerlige lejr og peger samtidig på mulige veje til en idépolitisk genrejsning.
Hvor den første bog især retter blikket mod den borgerlige idékrise, udvider Folkeligt skal alt nu være – Et forsvar for vores folkestyre perspektivet til en bredere analyse af demokratiet og den nationale sammenhængskraft.
Med afsæt i begivenheder som Brexit, valget af Donald Trump, flygtningekrisen, Ruslands invasion af Ukraine og de geopolitiske spændinger omkring Grønland argumenterer Egander Skov for, at vestlige samfund må genopdage betydningen af folkelighed og et fælles politisk “vi”. Han hævder kort fortalt, at et stærkt folkestyre forudsætter en befolkning med en oplevelse af fælles ansvar og tilhørsforhold, hvis demokratiet skal kunne modstå både populisme og elitestyring.
De to bøger kan læses som en sammenhængende idépolitisk fortælling. Hvor Borgerlig krise diagnosticerer problemerne i den borgerlige tænkning, søger Folkeligt skal alt nu være at formulere et bredere forsvar for folkestyret og de fællesskaber, som ifølge forfatteren udgør fundamentet under et velfungerende demokrati.
Begge udgivelser trækker på historiske analyser og idéhistoriske perspektiver og henvender sig til læsere med interesse for dansk politik, samfundsudvikling og politisk idéhistorie.
