Bølgehøjde, strømhastighed og vandtemperatur er kritiske informationer for de fartøjer, der hver dag besejler Hirtshals Havn.
Indhentning af disse data står den såkaldte bølgemåler for, men selv en sådan kan have brug for en pause i ny og næ. Så forleden byttede havens gode folk bølgemåleren ud efter et par års tro tjeneste.

Det er en operation, der kræver roligt vejr, god planlægning og en sikker hånd. Med 500 kg beton og mange dele om bord, skulle de tre ansatte holde tungen lige i munden for at få opgaven løst, men den løste de til UG, noterer man hos Hirtshals Havn.

Nu er bølgemåleren klar til at levere data døgnet rundt, så fartøjerne altid ved, hvad de kan forvente, når de sætter kurs mod Hirtshals Havn.
Link til relateret artikel: Farvel til flydedokken



