Et af Hjørrings mest kendte værtshuse, Børglum Bispen i Jernbanegade, er flyttet over på den anden side gaden i lokalerne, som tidligere husede værtshuset Billy The Kid.
– Som de fleste nok allerede har hørt, er bygningen, som vores elskede Børglum Bispen ligger i, blevet solgt, og bygningen bliver revet ned. Men Børglum Bispen kører videre på den anden side af gaden i nummer 24 A, tidligere kendt som Billy`s.
– Vi går og arbejder på at gøre det lidt mindre, så man stadig må ryge. Vi har også smidt er pool bord op med mere. Ellers bliver ALT som det plejer: samme priser, personale og stemning. Vi ses på den anden side (af gaden og Corona).
Hilsen alle os på B.B, kan man læse på Facebook.
Værtshuset er naturligvis underlagt samme restriktioner som alle andre i branchen. Børglum Bispen åbner klokken 11, sidste udskænkning er klokken 22, og dørene lukker klokken 23. Man skal kunne fremvise negativ Coronapas, hvis man vil indenfor. Det er også muligt at nyde en kold øl i gårdhaven – uden Coronapas.