En borger i Hjørring Kommune fik for nylig en besked, der har vakt opsigt blandt både eksperter og fagfolk: “Marianne Stein må ikke længere være bisidder eller partsrepræsentant i din sag.”
Afgørelsen kom, efter at borgeren havde engageret den privatpraktiserende socialrådgiver Marianne Stein i sin sag om førtidspension.
Stein, der har næsten ti års erfaring på området, blev hyret, fordi kommunen ifølge borgeren blandt andet havde oplyst, at førtidspension uden arbejdsprøvning kun kan gives til terminalt syge.
Den vejledning vurderer flere eksperter, som TV2 Nord har interviewet, er direkte i strid med lovgivningen.
Fjernet efter offentlige udtalelser
Ifølge Stein var det først, efter at hun, med borgerens udtrykkelige samtykke, udtalte sig offentligt om sagen, at kommunen valgte at fjerne hende som bisidder og partsrepræsentant. En praksis, som eksperter vurderer, heller ikke har hjemmel i loven.
“Jeg har arbejdet som privat socialrådgiver i snart ti år, og jeg har aldrig oplevet noget lignende,” siger Stein.
Hjørring Kommune ønsker ikke at kommentere sagen. Begrundelsen lyder, at man ikke udtaler sig om konkrete sager – heller ikke selv om borgeren i denne sag har givet fuldt samtykke til offentlighed.
For Stein er det netop den situation, der er kernen i problemet:
“Tavshedspligt skal beskytte borgeren – ikke myndigheden,” tilføjer hun.
Borgerforslag skal sikre gennemskuelighed
Sagen har fået Stein til at tage initiativ til et borgerforslag: “Stop myndigheders misbrug af tavshedspligt – borgere skal kunne kræve åbenhed i egne sager” (ID: FT-23353).
Forslaget går ud på, at borgere skal kunne ophæve offentlige myndigheders tavshedspligt i deres egne sager og dermed give myndighederne pligt til at:
- udtale sig om sagens forløb
- redegøre for deres beslutninger
- udlevere relevant materiale, hvis borgeren ønsker det offentliggjort
Alt sammen stadig under hensyntagen til tredjemand og gældende lovgivning.
Ifølge forslagsstillerne oplever borgere i dag, at myndigheder kan undgå at forklare deres handlinger – også når borgeren selv ønsker fuld åbenhed. Det begrænser både pressens, offentlighedens og politikeres mulighed for at kontrollere, om myndighederne arbejder lovligt og korrekt.
Selv om sagen udspringer af en konkret konflikt i Hjørring Kommune, peger eksperter og fagfolk på, at den afspejler et bredere retssikkerhedsproblem.
Flere borgere oplever, at myndigheder afviser enhver form for offentlig redegørelse ved at henvise til tavshedspligt, retssikkerhedshensyn eller fordi der er tale om en konkret sag. Ifølge borgerforslaget betyder det i praksis, at tavshedspligten bruges som en mur, borgeren ikke selv kan åbne – selv om sagen handler om dem.
Forslaget ændrer ikke tavshedspligtens formål, understreger initiativtagerne. Det skal fortsat beskytte borgeren. Men borgeren bør have ret til at vælge åbenhed i sin egen sag.
Sagen fra Hjørring står derfor som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når myndigheder henviser til tavshedspligt for at undgå offentlig kontrol – også i situationer, hvor borgeren selv har givet grønt lys til fuld åbenhed.
“Det her handler ikke kun om én sag,” siger Stein. “Det handler om alle borgeres ret til indsigt, forklaring og retfærdighed.”
Link til det omtalte Borgerforslag.
