Jørgen Bloch-Poulsen: Borgerinddragelse i en grøn kommune?

Af Jørgen Bloch-Poulsen

mag, art., ph.d., tidligere lektor bl.a. på AAU i medarbejderkompetenceudvikling og organisatoriske forandringsprocesser
Liver Å Vej 4 (øst for Liver Å)
Hirtshals
www.dialog-mj.dk

Hjørring kommune arbejder på et naturprojekt vest for Liver Å ved Skallerup indlandsklitter, Slettingen og Nørlev på ca. 840 ha., hvoraf de 785 ha er privatejet. LandboNord er af kommunen blev bedt om at hjælpe med facilitering af projektet. Der er indkaldt til kaffemøde for de relevante lodsejere i midten af august.

Hvad betyder ’kaffemøde’? Handler det om information, medindflydelse og/eller medbestemmelse?

’Information’ betyder, at lodsejerne bliver orienteret om allerede trufne beslutninger. ’Medindflydelse’ betyder, at de kan blive hørt, altså komme med forslag, men ikke være med til at tage beslutninger. ’Medbestemmelse’ betyder, at de kan være med til at tage beslutninger.

Jeg har i mange år arbejdet med og forsket i medarbejderinddragelse i forandringsprocesser i private og offentlige organisationer. Generelt mener jeg, at medarbejderne for ofte er blevet informeret alt for sent; har haft for lidt indflydelse; og stort set aldrig har været med til at bestemme noget af betydning. Det har fået nogle psykologer og ledere til at påstå, at medarbejderne gør modstand, når de kritiserer forandringsprocesserne. For mig at se handler det om noget andet, nemlig at medarbejderne ikke er blevet taget alvorligt.

Deres viden og erfaring er ikke blevet inddraget. De har ikke været med til at beslutte, om der overhovedet skulle igangsættes en forandringsproces; hvad formålene skulle være; hvordan processen skulle foregå eller efter hvilke kriterier den skulle evalueres. Alt for ofte har ledelse og konsulenter talt om inddragelse, demokratisering og andet højstemt. Samtidig har de i realiteten behandlet medarbejderne efter princippet: ’I kan få det med os, ligesom vi vil have det. Det er vi meget åbne over for.’[1]

Hvad kunne man gøre for at undgå, at det samme sker for lodsejerne i dette naturprojekt? Hvordan vil Hjørring kommune og LandboNord sikre sig, at lodsejerne føler sig taget alvorligt? Hvilke krav har lodsejerne, og hvad kan/vil de være med til at beslutte? Kunne de have mulighed for at sige nej tak til at blive eksproprieret, hvis det kom på tale? Kunne de være med til at ændre den hegnslinie, der skal gå omkring hele indhegningen?

Kunne lodsejerne beslutte, at kun noget af arealet skal afgræsses af ’vilde’ dyr (kaldet rewilding på nudansk), mens andet afgræsses som i dag? Kunne man beslutte, at naturprojektet først er færdigt og vellykket, når lodsejerne er tilfredse og ikke bare føler sig inddraget måske på skrømt?

Kunne Hjørring kommunes prisværdige ønske om at være grøn gå hånd i hånd med lodsejernes berettigede forventning om at blive taget alvorligt? Så nærdemokrati ikke bare er noget, man taler om, men noget man gør – sammen?

[1] Vores seneste bog Inddragelse i forandringsprocesser. Aktionsforskning i organisationer kan downloades gratis her: http://aauforlag.dk/Shop/andre/antologier-og-monografier/inddragelse-i-forandringsprocesser-aktionsfor.aspx