Af Svend-Erik Andersen
Formand for Danmarks Fiskeriforening
Hvis dansk fiskeri skal blive ved med at levere fødevarer, er der behov for tiltag, der kan hjælpe fiskeriet igennem den nuværende brændstofkrise. For lige nu er det så godt som umuligt at tjene penge på at fiske. Det siger sig selv, det er en uholdbar situation. Derfor opfordrer jeg de danske politikere til at handle og gennemføre tiltag, der kan sikre, at fiskeriet kan fortsætte sådan, at vi ikke ender i en fødevarekrise.
Siden krigen brød ud i Ukraine, har fiskeriet været under et enormt pres. Brændstofpriserne var i forvejen væsentligt højere, end vi har været vant til. Krigen har medført, at skruen er blevet strammet endnu mere. Og de danske fiskere skal i dag betale cirka tre gange så meget for deres brændstof som for et år siden. Det pres er der mange, der giver efter for.
EU er klar
I EU er man helt bevidste om den her situation. Og man er klar over, at vi står på randen af en fødevarekrise. Derfor har man fra EU-Kommissionens side åbnet op for, at medlemsstaterne kan hjælpe fødevareerhvervene gennem krisen. Man har blandt andet lempet reglerne for, hvad der kan støttes under Den Europæiske Fond for Fiskeri og Akvakultur (EHFAF), som man også gjorde det under covid-pandemien. Det betyder blandt andet, der kan ydes tilskud til oplægning i en periode.
Derudover har man justeret grænserne for statsstøtte sådan, at fødevarevirksomheder kan modtage knap 500.000 kroner. Enten i form af direkte støtte, lån eller andet. Så EU har altså banet vejen for hjælp til den danske fødevaresektor og til de danske fiskere.
Folketinget skal følge op
Jeg mener, at Folketinget har en forpligtelse til at sikre, at danske fiskere kan fortsætte med at passe deres arbejde i en krisetid. Derfor håber jeg, at man fra politisk hånd erkender alvoren og kommer fiskeriet til undsætning. For der er brug for det, og EU har sagt god for, at der skrues op for støtten i den her ekstraordinære situation. Det er vigtigt, hjælpen kommer, før det er for sent. For der er meget på spil. Både i forhold til fødevareforsyningen. Men også for de dele af Danmark, hvor fiskeriet har en særlig betydning, og hvor det virkelig kan mærkes, hvis fiskeriet forsvinder.
Jeg vil også gerne opfordre til, at man ikke gennemfører tiltag, der vil gøre krisen endnu dybere. Her tænker jeg i særdeleshed på den bebudede CO2-afgift. I Danmarks Fiskeriforening har vi fået udfærdiget en rapport, der viser, at en tredjedel af fiskeflåden bliver ulønsom, hvis man indfører en CO2-afgift på ca. 750 kroner per ton CO2, som den nedsatte ekspertgruppe har foreslået. Det var endda før brændstofpriserne for alvor eksploderede. Billedet er endnu mere alvorligt nu.
Brænde på bålet
Derfor vil en CO2-afgift være at smide brænde på bålet. I Danmarks Fiskeriforening vil vi gerne bidrage til arbejdet med CO2-afgiften, og vi vil levere vores bidrag til den grønne omstilling. Vi er allerede langt. Vi har reduceret vores CO2-udledning med 62% siden 1990, og vi forpligter os gerne til at nå i mål med 2030-målsætningen om 70% CO2-reduktion.
Vi vil også være CO2-neutrale i 2050. Det kræver nogle teknologiske landvindinger inden for udviklingen af nye bæredygtige brændstoffer – for eksempel gennem power to x – og udviklingen af elektriske fartøjer til det kystnære fiskeri. Men vi tror på, det er muligt, og vi bidrager gerne til udviklingen. Det kræver dog, at en eventuel CO2-afgift ikke afvikler erhvervet, men i stedet indrettes sådan, at det fremmer udviklingen af erhvervet og sikrer, at det fortsat er rentabelt at fiske.
Jeg vil bruge den kommende tid på at få Christiansborg i tale. For vi kan ikke ignorere den brændstofkrise, vi står i, og som ikke umiddelbart har en udløbsdato. I sidste ende handler det om forsyningssikkerhed og adgangen til sunde og sikre fødevarer. Det kan politikerne i Danmark ikke blive ved med at ignorere.
I Danmark nyder vi godt af en stor fødevaresektor, som er med til at sikre, at vi i Danmark ikke skal være bange for, om der er fødevarer på hylderne i landets butikker. Det skal vi værne om. Den seneste tid har om noget vist os, at det er afgørende, at vi har nogle solide forsyningskæder. De har vist sig at være skrøbelige, når det handler om energi. Sådan må det for alt i verden ikke ende med fødevareforsyningen. Derfor skal politikerne gøre alt, hvad de kan for at hjælpe fødevaresektoren og fiskeriet igennem krisen.