Der var på forhånd lagt op til et brag af en høstfest med et kæmpe program lørdag hos Sindal Biogas, hvilket blev bemærket allerede i åbningstalen af Søren Homann.
– Hvor er det skønt at se, at folk vælter ind fra parkeringspladsen og ikke mindst vælter ned fra oven i faldskærme, noterede formanden for Teknik- og Miljøudvalget hos Hjørring Kommune.
– Hvis vi kigger ud over kommunegrænsen og måske endda lidt længere ud, så sker der også meget. Krig i Ukraine og en energikrise, som sætter sine spor, både politisk og i mange bekymrede sind, for hvordan skal vi forsyne os selv i fremtiden. Og til hvilken pris? Her får jeg trods alt lidt mere ro i maven, når jeg står her i dag. For Netop Sindal Biogas er blot et de biogasanlæg, vi har i kommunen. Det er ingen hemmelighed, at Hjørring Kommune er den kommune, der nok har flest biogasanlæg i hele Danmark, tilføjede Søren Homann.
– Med denne hurtige udvikling kan det være svært at holde tungen lige i munden – både teknologisk og procesmæssigt For der er altså ikke så mange man lige kan ringe og spørge når man er i tvivl. Det har Sindal Biogas formået. Når i så som by står sammen og faktisk ser muligheder i at få udnyttet ressourcerne så produktionen herude bliver til varme i Sindal Fjernvarme for så efterfølgende blive til varme radiatorer ude i byen, så er det jo gevinst for alle, både for klima, pengepungen og den vedvarende energi, uddybede det konservative byrådsmedlem.
– Når vi snakker fremtiden så glæder jeg mig til at se de mange spændende ting der er på vej. Lige nu er der også meget snak om CO2 fangst hvor vi igen kan se store muligheder i de forskellige anlæg der er i kommunen og i særdeleshed her i Sindal. Med de lidt længere fremtidsbriller på, så kigger vi ind i power to X produktion hvor man laver brændstoffer ud af CO2 og tænk hvis vi her i Hjørring Kommune kunne være med på den grønne bølge. Landbrug og nu forsyningsvirksomhederne i vores kommune er en del af løsningen når vi snakker nedbringelse af udledt CO2. I gamle dage, og her snakker vi altså ikke i 90erne, men dengang der ikke var maskinstationer til at høste. Der måtte hele byen hjælpe til for at få høsten i hus, lød det videre fra Søren Homann.
– Nu går det lidt stærkere i dag, når der skal kornhøstes, og mon ikke vi alle er glade for det trods alt. Men dengang var der fest efter høsten. Det er der også i dag her – tak til alle der støtter op omkring arrangementet, fastslog afslutningsvis Søren Homann.
Ved dagens afslutning regner arrangørerne i øvrigt med, at de omkring 40 udstillere har haft henved 2.000 gæster inde på til den succesrige høstfest hos Sindal Biogas.
Foto og video: Arturs Pirazkov.