En brand i et stabel paller hos et malerfirma på Vandværksvej i Hjørring, formentlig fremkaldt af brugte olieklude, blev fredag ved 19-tiden forhindret i at udvikle sig af snarrådige naboer. Det fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Jesper Ludvigsen.
Folk, der var på arbejde i nabovirksomheden så flammerne i pallerne og gik med det samme i gang med slukning efter der var ringet 112. Det betød, at branden blev begrænset til pallebunken og lidt af bygningens udhæng, fortæller indsatslederen.
Foto: Presse-fotos.dk.
Kilde: TV2 Nord.