Holdet fra BTI med spillere fra 4. og 5. klasserne på Bindslev Skole startede ud med lidt opvarmning, men træthed prægede dem ifølge træner Kristian Jensen efter ferien samt to skoledage.
Bindslev tabte første kamp med 3-0 mod Sulsted. Anden kamp fik træner Kristian Jensen og Iulias far Emil dem endelig op at ringe mod Fortuna Hjørring. Det endte med en stensikker sejr på 2-1 over de grønne.
Sidste kamp mod Sulsted gav igen et nederlag på 3-0 til pigerne i rødt og hvidt. Dog skal det siges, at de kæmpede bravt. Fortuna Hjørring tabte alle deres kampe, så det resulterede i en sølvmedalje til pigerne fra BTI.
– Som træner kan man kun være stolt. Positiv energi kommer man langt med, fastslår Kristian Jensen.
Lærke fra Ålbæk scorede 1 mål og Iulia også 1 mål for BTI.