Fredag var der brobygning til den store guldmedalje for 5. årgang i SkoleCenter Hirtshals. Eleverne var i den anledning samlet i Hirtshals Idrætscenter. Her hyggede de sig og lavede aktiviteter, som 9. klassernes juniorledere stod for at arrangere.
– Juniorlederne havde det som deres afsluttende opgave, hvorefter de erhverver sig et bevis, der overrækkes til dimissionen. En fantastisk god og aktiv dag med smil på alle læber og med hallens bedste pølsemix og saftevand tl frokost, lyder det fra lærerne Jens-Kristian Østergaard og Jesper Møller Jensen.
Afslutningsvis var der nemlig fælles spisning og endelig fri leg i hallen.