Af Ellen Raunsmed
Spidskandidat for SF
KV25 Hjørring
Da jeg var barn på fjerkræfarmen i Nr. Lyngby stod jeg sommetider tidligt op bare for at tage en ekstra tur rundt med Bus-Åse, inden jeg selv skulle møde på Hundelev skole. Bus-Åse var så god at snakke med.
Vi susede af sted til Rakkeby og Sdr. Harritslev for at hente skolebørn. Det var meget eksotisk for mig at se alle de fremmede børn (øh..altså ca. 10 km fra mit hjem) Jeg elskede de ture med Åse.
Jeg ved ikke hvad det er, men jeg er vild med offentlig infrastruktur. Memorerer altid metrokort inden afrejse til nye destinationer, og så har jeg altid drømt om at køre med den transsibiriske jernbane.
Så ca. 15 timer rundt i Hjørring Kommune med skiftende busser og tog, er som at komme i BonBon-Land for mig!
Formålet med min Tour De Kommune part II var selv at få føling med tilstanden hos den offentlige transport i Hjørring Kommune.
Det blev en fuldstændig fantastisk dag – så overvældende. Så mange indtryk. Så mange gode, dybe samtaler, så opløftende, berigende og lærerigt.
Det ville være alt for omfattende at skrive om det hele – der er stof nok til flere noveller.
Her lidt højdepunkter:
Susanne. Skønne Susanne. Susanne er svagtseende. 81 år gammel. Enke. Pensioneret sygeplejerske. Mor til 4. Oprindeligt fra Hjørring (har været bosat rundt omkring i hele landet) Nu bosat i Lønstrup:
Hver morgen tager Susanne bussen fra Lønstrup til Hjørring – med sin cykel. Hun står af på stationen og cykler ud til svømmehallen. Tager 15 seje svømmebaner, og når måske lige forbi Meny inden turen går retur med bussen til Lønstrup. Susanne har en busven Ulrick, som hun altid får en god snak med, når de mødes i bussen.
Susanne er på fornavn med buschaufføren. Tak fordi jeg fik lov til at møde dig.
Hvor mærkelige er de egentlig i Tårs?
Min cykeltur rundt i kommunen kom sig jo egentlig af, at min far ikke altid talte så pænt om folk fra Tårs (selvfølgelig for sjov) og jeg ville undersøge sagen.
Bedst som jeg trillede ind over bygrænsen, slog det mig pludseligt, at min moster i Kjul engang havde nævnt, at vi var i familie med stifteren af HT Superland, Harald Thomsen. Det løftede mit humør, og ved disken i HT Superland slyngede jeg det tilfældigt ud – og det viste sig at være selveste Harald Thomsen junior jeg stod overfor. Vi fik en herlig snak, og syntes begge det var morsomt med familierelationen.
Derfor vidste jeg denne gang, hvor der var varm kaffe og en god snak, så jeg gik direkte ind på kontoret, og var så heldig at møde Ole. Harald Thomsens (den ældre) søn. Sikke et møde – sikke en mand. Så varm og fortællende. Vi fik en god lang snak om bl.a. familierelationen fra Børglum. Jeg kunne fortælle, at min mormor var kusine til Harald. Hun var datter af Emanuel Thomsen. Ole fortalte om Haralds opvækst hos bedsteforældrene i Børglum. Harald Thomsen født i 1902 i Børglum – uden for ægteskab. Han voksede op i Børglum hos sine bedsteforældre (for de indviede, så var det der hvor Asger og Nina senere boede). Mit forhold til Tårs er for evigt forandret (på min cykeltur sov jeg for øvrigt i shelter ved Boller Sø – vanvittigt smukt sted!)
Således beriget, susede jeg videre over Ilbro med skift – og videre til Lendum.
Bonusinfo: Hvad de færreste nok ved, så er den lille landsby Ilbro et slags kollektiv-trafik-knudepunkt. Her standser flere busser i timen – i både den ene og den anden retning. Man skal blot være opmærksom på, at der er to stoppesteder, det kan være lidt forvirrende.
Lendum – den yderste grænse (næsten) i kommunen
Det er blevet lidt en kæphest for mig – landsbyen Lendum. Vi må ikke glemme Lendum. Derfor havde jeg også planlagt et længere stop her. Og hvilket stop!
Altså, jeg siger jer; der er så ufatteligt hyggeligt i Lendum. Folk er så flinke. Min Købmand er byens samlingssted. Her køber man sine dagligvarer, og mindst lige så vigtigt; her får man en sludder om løst og fast, og det søde personale tager sig god tid til alle; er på fornavn med alle, og ved lige hvad de skal have og spørger indlevende ind til tidligere snakke. Som i min barndom hos Købmand Steen i Vittrup. I Lendum er fællesskabet stærkt, man hjælper hinanden og støtter op om initiativer og arrangementer. Frivilligheden er en selvfølge – man tager skeen i egen hånd. Her er 7 pensionerede gutter gået sammen – de gule veste – byens viceværter. De ordner og gør ved. Sørger for at byen er ren og pæn. Hatten af for dem! Og hver tirsdag mødes 5 frivillige damer hos købmanden og hjælper med at sætte varer på plads mm. Det fineste lokalsamfund.
Mine mange timer i bus gav rigelig lejlighed til at tale med bussens chauffør. Der var Bus-Keld og Bus-Max. Meget er ændret siden jeg var barn. Dengang var det postbuddet, der vidste alt om alle. I dag ved skorstensfejeren meget, men de fleste er vel knapt klar over hvilken rolle de lokale buschauffører spiller for sammenhængskraften i vores samfund? I Hjørring Kommune har vi formentlig verdens bedste chauffører. Det nærvær og den omsorg, de udviser – det er så rørende. De er nærmest på fornavn med alle, og har helt styr på hvem, der står på hvor. Der er tid til et smil og en snak, hvis nogen hænger med næbbet. Alle, selv de trætte teenangere, slutter rejsen med et: Tak for turen – vi ses! Herfra skal der lyde en kæmpe tak – tak for de gode snakke, for indsigten og alle informationerne. I gør en kæmpe forskel!
Uden mad og drikke duer helten ikke
Henunder aften var jeg atter tilbage i Hjørring. Jeg glædede mig til at komme til Hirtshals. Stod på toget. Fremme i Hirtshals blæste en stiv kuling og regnen silede ned.
Kold, halvvejs forkommen og kamptræt trådte jeg ind på Restaurant Lilleheden. Alt for få har rigtig forstået, hvor cool en by Hirtshals er. Porten til resten af verden. Råt og blæsende. Kommunens fyrtårn. Mens vi andre tusser rundt i vores egen lille andedam, er der fyldt med mennesker fra snart sagt hele verden i Hirtshals. På Lilleheden denne aften havde en flok gæve irske gutter taget plads. Et lystigt selskab, som jeg fik en kort sludder med.
Og det kan på det kraftigste anbefales at nyde en smørstegt hel rødspætte i den hyggelige restaurant Lilleheden.
Den sødeste betjening. Vel nærmest det bedste måltid, jeg har fået meget længe. Besøget i Hirtshals sluttede med en håndbajer på Pouls Kro. Her fik jeg sandheden at vide. Tilbage i Hjørring mødtes jeg med min yngste datter, der havde været til den ugentlige korprøve på Vendsyssel Teateret med Nordjysk Pigekor. Sammen trillede vi hjemad mod Løkken med rute 71.
Og så til det egentlige: tilstanden hos den offentlige transport i Hjørring Kommune
Den offentlige transport er udtænkt som et slags edderkoppespind med centrum i Hjørring, herfra går der rutebusser til bl.a. byerne: Lønstrup, Tversted, Vrå, Tårs, Sindal, Lendum mm. Det fungerer faktisk udmærket. Der er bare alt for få, der benytter sig af dem. Det skal vi sammen gøre noget ved. Vi skal alle blive bedre til at tage bussen eller toget. Det er vejen frem! Vi skal opfordre vores unge mennesker til at benytte offentlig transport. De tager ikke skade af at vente til næste bus.
Udfordringen er Lønstrup og Tversted; to byer med mange gæster, og også relativt mange fastboende, men ret så dårlige muligheder for offentlig transport: få afgange og ingen weekendture. Det er en svær nød at knække, men vi burde se på det.
Rute 71
Jeg bruger min stemme – og jeg kommer til at bruge den på at råbe højt! Planen om at nedlægge rute 71 er en fuldstændig forfejlet strategi. Ønsket er en og flere hurtigruter mellem Aalborg og Hjørring, men hvis man vil hurtigt fra Aalborg til Hjørring, så tager man toget! At ændre hovedåren 71 langs Løkkensvejen til en X-bus er ikke bare dumt, det er en katastrofe! Fra Løkken mod Hjørring er tidsbesparelsen blot et par minutter, men konsekvenserne for os der bor langs Løkkensvejen er helt uacceptable. Den plan skal skrottes! De må kalde ruten, hvad de vil, men den skal fortsat fremadrettet standse på hele strækningen. BASTA!
Bump på vejen? Rundt omkring i kommunen forsøges hastigheden begrænset gennem etableringen af asfaltbump. Det er en uholdbar løsning, som bør ændres hurtigst muligt. Det er stærkt chikanerende, grænsende til invaliderende for buschaufførerne, og helt skørt, når der jo findes andre løsninger, som for eksempel
halve bump.
Og lige til slut, så bør der altid sidde en buschauffør med, når der diskuteres offentlig transport i kommunen. De ved, hvad det handler om.
PS: På søndag er der Grøn Søndag hos NT. Her kan man rejse Nordjylland tyndt for sølle 30 kr. Ud i det blå. Det kan varmt anbefales.
Foto: Ellen Raunsmed.
Link til relaterede artikler
Ellen Raunsmed (SF): Hvordan står det til med kollektiv trafik i Hjørring Kommune?
KV25: Ellen Raunsmed fra SF på Christianiacykel rundt i hele Hjørring Kommune
God læsning 😀