Julie Strauss Harpsø og Ann-Sofie Strauss var som mange andre ved at blive lettere kulrede under coronakrisen. Hvor ideen lige kom fra, er der vist ingen, der helt ved, men ønsket om vægttab hos Ann-Sofie og lysten til bevægelse på en anderledes måde førte til Bungee Fitness.
For lillesøster Julie, der har været gymnast siden hun var et et halvt år og i de senere år også instruktør, var det naturligt at følge med. Så tiden med lockdown blev brugt til at læse teori og lave diverse øvelser – for til sidst at tage instruktørkurset som instruktør i Bungee Fitness.
Bungee Fitness er en ny og sjov måde at få motion på! Du bliver spændt op i en elastik, der giver dig helt nye muligheder for at lave øvelser du normalt ikke kan. Som fx. at stå på hovedet uden at bruge hænderne.
Standardselerne er godkendte til 60-92 kg. XL selen går op til 130 kg.
Nu er de klar til at tage mod kursister, eller det vil sige – de startede op med første hold september 2021 og hen over efteråret blev der afholdt flere mindre events – kollegaer, der ville mødes på anderledes vis, polterabend og andre der lige ville snuse til hvad det der Bungee Fitness egentligt er.
Efter nytår blev der plads til 2 hold – hvert hold kan have 10 kursister – og der er sved på panden – men også masser af latter, når der øves til festlig musik.
Julie og Ann-Sofie er de eneste, der underviser og kører hold nord for Aalborg, hvilket også deltagerlisten beviser, da der kommer – primært piger – fra hele Vendsyssel. Der er stor efterspørgsel på pladser og der håbes på, at der bliver plads – både i hallen og økonomisk til flere hold efter sommerferien – men det kræver flere seler og flere uddannede instruktører.
Så håbet er måske at kunne komme i betragtning til Nordjyske Banks Foreningspris 2022.
Har en eller anden fået lyst til at vide mere om Bungee Fitnes, kan du med fordel kigge facebooksiden TUI Bungee Fitness.