Når byrådet i Hjørring Kommune samles den 25. februar, bliver et centralt punkt på dagsordenen en fornyet politisk drøftelse af Social- og Boligministeriets Danmarkskort over Ankestyrelsens omgørelsesprocenter.
Kommunalbestyrelserne er ifølge retssikkerhedslovens § 79 b fortsat forpligtet til én gang årligt at behandle Danmarkskortet og sikre en aktiv drøftelse af udviklingen på socialområdet. Kravet om at tage stilling til udarbejdelsen af en handleplan er derimod bortfaldet.
Hjørring Kommune må samtidig konstatere, at behandlingen af Danmarkskortet for 2024 ikke blev gennemført inden udgangen af 2025, som lovgivningen foreskriver. Kommunen har orienteret Ankestyrelsen om, at fristen beklageligvis ikke er blevet overholdt.
Lav klageprocent – men hver tredje sag omgjort
I 2024 traf Hjørring Kommune omkring 15.350 afgørelser på socialområdet. Kun 46 af dem blev påklaget til Ankestyrelsen, svarende til 0,3 procent af sagerne. I 16 tilfælde valgte Ankestyrelsen at omgøre kommunens afgørelse, mens otte sager blev afvist.
Omgørelser dækker både hjemvisninger, ændringer og ophævelser. En hjemvisning indebærer dog ikke nødvendigvis, at resultatet ændres, men at sagen skal behandles på ny, typisk fordi væsentlige oplysninger mangler.
I tabel 2 herunder er vist udviklingen i sager påklaget til Ankestyrelsen for henholdsvis voksenområdet og familieområdet (se bilag 1 for oversigt over, hvilke paragraffer, der indgår i tallene):
Set på tværs af områder ligger Hjørring Kommunes samlede omgørelsesprocent på 34,8 procent, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 44,9 procent. På børnehandicapområdet er omgørelsesprocenten 50 procent, mens den på voksenområdet ligger på 40,9 procent mod 51,6 procent på landsplan. Familieområdet skiller sig ud med en markant lavere omgørelsesprocent på 21,4 procent sammenlignet med landsgennemsnittets 41,4 procent.
Færre klagesager over tid
Udviklingen fra 2019 til 2024 viser, at antallet af påklagede sager på både voksenområdet og familieområdet er faldet markant. På voksenområdet blev der i 2019 klaget over 74 afgørelser, mens tallet i 2024 var reduceret til 30. Også familieområdet har oplevet et fald fra 52 klagesager i 2019 til 16 i 2024.
Antallet af ændringer og ophævelser ligger på et lavt niveau i begge områder, mens hjemvisninger fortsat fylder relativt meget. Samlet peger udviklingen på, at færre borgere klager over kommunens afgørelser, selv om en vis andel fortsat resulterer i hjemvisning eller ændring.
Forvaltninger styrker læringskultur og kvalitet
Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen arbejder løbende med at tilpasse sagsbehandlingspraksis på baggrund af Ankestyrelsens afgørelser og principmeddelelser. Hjemviste sager bruges aktivt til læring, mens stadfæstede afgørelser bruges som eksempler på god praksis. Forvaltningen har i 2024 iværksat undervisning for hele myndighedsområdet med fokus på korrekt oplysning af sager og brug af principmeddelelser.
Også Familie- og Handicapafdelingen fremhæver arbejdet med at øge kvaliteten og ensartetheden i sagsbehandlingen. Her sker der blandt andet systematisk sparring mellem rådgivere, jurister og ledelse, og alle genvurderinger på handicapområdet drøftes med en jurist. Nye principmeddelelser tages løbende op på teammøder for at sikre en fælles faglig retning.
Politisk drøftelse på vej
Direktionen indstiller, at Danmarkskortet drøftes politisk, samt at Handicaprådet orienteres om omgørelsesprocenterne.
Drøftelsen skal sikre politisk opmærksomhed på både sagskvalitet, retssikkerhed og udviklingsbehov og ikke mindst sikre, at fremtidige lovpligtige behandlinger af Danmarkskortet sker rettidigt.
Bilag
Læs hele dagsordenspunktet her hos Hjørring Kommune.
Når tallene er pæne – men retssikkerheden halter
Når byrådet den 25. februar skal drøfte Ankestyrelsens omgørelsesprocenter, er det ikke blot en teknisk øvelse. Det er et spejl, der viser, hvordan vores kommune behandler sine borgere, når de er allermest afhængige af en fair og lovmedholdelig sagsbehandling.
Og her er der grund til både eftertanke og bekymring.
1. En kommune, der ikke overholder lovens frister
Det er i sig selv alvorligt, at Hjørring Kommune ikke fik behandlet Danmarkskortet for 2024 inden udgangen af 2025, som loven kræver. Når kommunen ikke overholder sine egne retssikkerhedsforpligtelser, sender det et signal om, at borgernes rettigheder ikke prioriteres højt nok.
Det er ikke et administrativt bagatelproblem – det er et demokratisk problem.
2. Få klager – men hver tredje sag omgjort
Kommunen fremhæver gerne, at kun 0,3 procent af afgørelserne bliver klaget over. Men det lave klagetal er ikke nødvendigvis et sundhedstegn. Tværtimod kan det være udtryk for:
Når hver tredje klagesag ender med en omgørelse, er det svært at påstå, at kvaliteten er tilfredsstillende.
3. Børnehandicapområdet – et særligt faresignal
En omgørelsesprocent på 50 procent på børnehandicapområdet er ikke bare et tal. Det er børn og familier, der i forvejen står i en sårbar situation, og som alt for ofte får en afgørelse, der ikke holder juridisk.
Det burde få alle alarmklokker til at ringe.
4. Faldende klagetal – men ikke nødvendigvis bedre praksis
Det er rigtigt, at antallet af klager er faldet siden 2019. Men når omgørelsesprocenten fortsat er høj, og hjemvisninger fylder meget, tyder det på, at problemerne ikke er løst – blot mindre synlige.
Det er ikke færre fejl, der skaber færre klager. Det kan lige så vel være færre borgere, der orker kampen.
5. Forvaltningens læringskultur er positiv – men ikke nok
Det er godt, at forvaltningerne arbejder med læring, sparring og principmeddelelser. Men når fejlene fortsat er så markante, er det tydeligt, at der skal mere til:
6. Byrådet må tage ansvar – ikke blot tage orienteringen til efterretning
Det kommende møde må ikke ende som endnu en rituelt gennemført orientering. Byrådet bør:
Konklusion
Hjørring Kommune står ikke med en skandale – men med et tydeligt og vedvarende retssikkerhedsproblem. Tallene viser, at der er borgere, der ikke får den hjælp, de har krav på, første gang. Det er ikke godt nok.
Det er nu, byrådet skal vise, at retssikkerhed ikke blot er et ord i en lovtekst, men en forpligtelse over for de mennesker, kommunen er sat i verden for at hjælpe.
Svend Høholt