Byrådsmedlem Claus Mørkbak Højrup er netop blevet valgt som politisk næstformand for Danmarks Biblioteksforening. Det skete under eftermiddagens generalforsamling og foreningens årsmøde med 450 fremmødte. Det er forståeligt nok et valg, som det lokalebyrådsmedlem er meget stolt over.
– Indtil jeg var 11 år gammel, boede jeg i en forstad til Odense. Her stiftede jeg bekendtskab med skolebibliotek og den ugentlige bogbus. Men der var ikke NOK for mig på skolebiblioteket og bogbussen måtte sådan set gerne komme hver dag, hvis jeg skulle bestemme. Så 10-11 år gammel cyklede jeg forstaden og ind til Odense centrum, og rundt mellem centraler på Odense biblioteker for at min lyst styret, fortæller den nyvalgte næstformand.
– Jeg tror, at en af de vigtigste begivenheder i menneskehedens historie, var dengang, hvor Gutenberg opfandt trykpressen og hvor man begyndte at masseproducere bøger, således at vi kan høre forfatterens stemme. En forfatter som måske er død for århundrede siden, men som stadig kan tale til os gennem det nedskrevne ord.
Ordene strækker sig over tid og rum. De binder mennesker, som ikke kender hinanden, sammen. De tvinger os til at udvikle os. Det er med god grund, at Taliban i Afghanistan frygter en lille pige på 14 år med en bog under armen. Ord lærer os at tage stilling og bøger kan nedbryde diktaturer, uddyber Claus Mørkbak Højrup.

– Undersøgelser viser, at vi danskere gennemsnitligt ser TV mere end 3 timer om dagen, og det er ikke indholdsrige dokumentarer, men i stadig større grad meningsløst reality-tv. Tænk hvis alle ville læse en bog bare en time om dagen. Det ville forandre verden. Vi vil se mindre kriminalitet og mindre sygdom i vores samfund. For bøger giver kundskab, OG DET forandrer. Forskning viser, at selv 10-15 minutters læsning om dagen, øger ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Og det gør os alle til mere empatiske og bedre fungerende mennesker. Jeg har endda set, at det virker for selv politikere, forklarer næstformanden.
– Vi skal skabe rammerne for, at borgerne i vores kommuner har mulighed for let adgang til kultur, herunder biblioteker, og dermed også bliver aktive medspillere i vores demokratiske samfund.
For bibliotekerne er OGSÅ mere end bøger på reoler. Bibliotekerne kan hjælpe med at stimulere børn og unges lystlæsning. Bibliotekerne kan arbejde tæt sammen med skole, hjem og plejecentre. Bibliotekerne kan understøtte mønstrebrydere. Bibliotekerne kan fremme integrationen, noterer næstformanden videre.
– Victor Hugo, som skrev romanen De Elendige, er blevet citeret for at sige, “at den som åbner en skoledør, lukker et fængsel.” Jeg vil gerne tage udgangspunkt i de ord og sige: “At den som åbner en biblioteksdør, lukker ned for en hel masse elendighed ude i samfundet,” slutter Claus Mørkbak Højrup.