Havnen har gennem tiden været livsnerven i Hirtshals, og havnens historie vil vi naturligvis fortælle, når Vendsyssel Historiske Museum i sommerferien inviterer gæster med på byvandring. Men på trods af byens unge alder, så rummer byen mange flere interessante historier.
På vandringen kan deltagerne blandt andet forvente at høre om, hvordan hollændere i 1500-tallet var med til at navngive byen flere hundrede år senere. Man går bagefter vej af mindestenen for RF2’s forlis, husmoderstranden og Hirtshals Havn, hvor der bl.a. bliver fortalt om redningsstationens tilblivelse og kvinderne i fisken. Herefter går turen videre til havnens administrationsbygning, der senere kom til at fungere som station og posthus.

På byens ældste kirkegård vil der blive fortalt om enkelte af de mange interessante personer, der gennem årene har boet i og sat et aftryk på Hirtshals, inden turen går til Hirtshals Museum, hvor der sluttes af med historien om bjeskens dronning.
I ugerne 27 til 31 er der hver mandag byvandring i Hirtshals by og på havnen. Første gang er mandag d. 29. juni kl. 10.30-12.00.
Mødestedet er ved trappen i Havnegade, Hirtshals.
Prisen for voksne er på 75 kr., alt imens børn og unge under 18 år gratis kan deltage. Betaling sker til guiden på MobilePay eller kontant. Tilmelding er ikke nødvendig


