Af Carsten Bedsted

Folketingskandidat
Det Radikale Venstre
Tør du drikke vand fra hanen?
Spørgsmålet kan virke vanvittigt! For Danmark har da altid været et land, hvor vi bare stikker hovedet under hanen og slubre løs, tænker du måske?
Men sådan er det ikke længere!
Landbrugets massive gødning betyder nu, at grundvandet i og omkring Aalborg er så forurenet af kræftfremkaldende nitrat, at det ikke længere bare kan pumpes op og drikkes. Det skal renses først!
Det kræver et nyt milliarddyrt rensningsanlæg. Derfor har Aalborg kommune stævnet staten for 1.1 mia.kr. med krav om at staten – fremfor borgerne i Aalborg – betaler!
Det synes jeg er både ret og rimeligt! For Christiansborg har i den grad svigtet, når det kommer til nordjydernes drikkevand.
Politikerne i København har forsømt at frede landbrugsjorden de steder, hvor vores drikkevand dannes. Derfor ser vi nu kræftfremkaldende stoffer i nordjydernes drikkevand!
Sådan skal det ikke være! Jeg og Radikale går til valg på at stoppe sprøjtning alle de steder, hvor der dannes drikkevand. Det er den billigste vej til rent drikkevand for de næste generationer.
Jeg voksede op med rent drikkevand som en selvfølge. Mine børn vokser op med det som en bekymring.
Hvis vi skal have rent drikkevand til kommende generationer af nordjyder, så må vi handle. Nu!
Det hele starter med en ny stemme for Nordjylland. En som tør tage fat!
Vi gør det selv. Sammen!


