Charlotte fra Skagen er frivillig i bestyrelsen hos Bloddonorerne i Vendsyssel, som mangler rigtig mange bloddonorer.
Hun har et vigtigt budskab:
– Jeg er bloddonor, fordi jeg ved, hvor vigtigt det er. Det kræver ganske lidt af mig, men blot én donation kan hjælpe tre patienter.
Formanden for Bloddonorerne i Vendsyssel, Per Højen, håber, at rigtig mange vil melde sig som donorer.
– Måske er det DIG, der skal melde dig som den næste. Vi er jo utrolig taknemmelige for de mange donorer, der allerede er i vores fold. Man kan potentielt redde tre menneskeliv hver eneste gang, man bliver tappet, så det er virkelig en god gerning, lyder det fra Per Højen.

Når du giver blod, redder du liv. Du svarer blot på et par spørgsmål, får et lille prik i armen og nyder derefter en forfriskning, mens du slapper af. Så har du givet blod.
Charlotte fra Skagen er meget engageret i sagen:
– Udover at være bloddonor er jeg frivillig i bestyrelsen i Vendsyssel. Jeg så et opslag på Facebook og tænkte, at det var en god mulighed for at være med til at gøre en forskel. Igennem mit frivillige arbejde får jeg spændende oplevelser i samarbejdet med de andre frivillige. Så hvis man har lyst til at gøre en en forskel, foreslår jeg, at man bliver Bloddonor og/eller frivillig. Der er altid brug for flere.
Har du lyst til at læse mere om at være frivillig for Bloddonorerne i Danmark?
Støt den god sags tjeneste ved at blive bloddonor.
Bloddonorerne Danmark repræsenterer de danske bloddonorer nationalt og internationalt. Vi arbejder for at hverve og anerkende frivillige bloddonorer. Det er vores opgave at sikre den nødvendige blodforsyning på de danske hospitaler, så der aldrig kommer til at mangle blod til patientbehandling.
Som bloddonor er DU med til at sikre, at der er blod til patienterne på de danske hospitaler. Du er derved med til at redde liv og gøre en kæmpe forskel for mange mennesker.
Hjørring Handel er som NordsøPosten klar til at bidrage til at skaffe flere bloddonorer…


