Af Christian Borrisholt Steen
Politisk seniorkonsulent
Arbejdsgiverforeningen KA
Aalborg Universitets nye erhvervsbarometer tegner et alvorligt billede af fremtidens Nordjylland. Frem mod 2040 forventes arbejdsstyrken i regionen at falde med mere end fem procent – næsten dobbelt så meget som på landsplan. Samtidig er ledigheden allerede lav, og mange virksomheder oplever store udfordringer med at finde de medarbejdere, de har brug for.
Det er ikke blot en udfordring for den enkelte virksomhed. Det er en udfordring for hele Nordjyllands udvikling. Når virksomheder ikke kan finde medarbejdere, bliver konsekvensen færre investeringer, mindre vækst og i værste fald arbejdspladser, der placeres andre steder. Det rammer både lokalsamfundene og mulighederne for at skabe udvikling i hele landsdelen.
For mange virksomheder er problemet ikke noget, der først opstår om 10 eller 15 år. Det er allerede en realitet. I Arbejdsgiverforeningen KA hører vi fra flere af vores medlemsvirksomheder inden for blandt andet håndværk og industri, at de igennem flere år har ledt forgæves efter medarbejdere med de rette kvalifikationer. Opgaverne er der, kunderne er der, men de nødvendige hænder og kompetencer er sværere og sværere at finde.
Derfor bør Aalborg Universitets analyse ikke mødes med resignation, men med handling. For selv om den demografiske udvikling er en del af forklaringen, er den ikke en undskyldning for passivitet.
Vi skal fortsat have flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne. Vi skal styrke mulighederne for opkvalificering og efteruddannelse gennem hele arbejdslivet. Og vi skal sikre, at flere seniorer og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at bidrage med deres kompetencer. Men hvis vi skal lykkes med at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de efterspørger, bliver vi også nødt til at se på, hvordan vi kan tiltrække flere kvalificerede medarbejdere fra udlandet.
Mange virksomheder benytter allerede i dag international arbejdskraft, fordi de ikke kan finde de nødvendige kompetencer herhjemme. Den udfordring bliver ikke mindre i de kommende år. Tværtimod peger Aalborg Universitets analyse på, at konkurrencen om arbejdskraften kun vil blive skærpet.
Derfor er det også værd at minde om, at den daværende SVM-regering aldrig nåede at få gennemført den planlagte certificeringsordning for international arbejdskraft, som netop skulle gøre det lettere for virksomheder med ordnede forhold at rekruttere kvalificerede medarbejdere fra lande uden for EU, når de nødvendige kompetencer ikke er til rådighed på det danske arbejdsmarked.
Den nye firkløverregering har nu en oplagt mulighed for at genbesøge aftalen. Men hvis ordningen for alvor skal bidrage til at løse virksomhedernes mangel på arbejdskraft, bør man ikke blot genfremsætte det oprindelige forslag.
Desværre lagde aftalen op til, at ordningen alene skulle gælde virksomheder med en FH/DA-overenskomst. Dermed risikerede man, som også beregninger fra Finansministeriet viste, at udelukke en lang række virksomheder med ordnede forhold, som allerede er dækket af kollektive og anerkendte overenskomster uden for FH/DA-systemet.
Hvis målet er at sikre adgang til de nødvendige kompetencer, bør ordningen omfatte alle virksomheder med ordnede forhold, som er omfattet af en kollektiv og anerkendt overenskomst. På den måde kan flere virksomheder få adgang til kvalificeret international arbejdskraft, samtidig med at vi fastholder de grundlæggende principper på det danske arbejdsmarked.
International arbejdskraft kan ikke stå alene. Men den kan blive en vigtig del af løsningen på en udfordring, som allerede mærkes i virksomhederne, og som ifølge Aalborg Universitets analyse vil vokse markant i de kommende år.
Nordjylland mangler ikke ambitioner. Men hvis vi skal bevare vækst, arbejdspladser og udvikling i landsdelen, kræver det, at vi tør bruge alle de værktøjer, der kan bringe flere kompetencer ind på arbejdsmarkedet. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd til at handle. Det er et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd til at lade være.
