Af Christina Madsen Kristiansen
Fællesformand for HK Nordjylland
Stress blandt unge fylder meget i den offentlige debat. Og med god grund. Mange unge oplever et stort pres i begyndelsen af arbejdslivet, og det skal vi tage alvorligt.
Men i den anden ende af aldersspektret sidder en gruppe, vi taler alt for lidt om: seniorerne.
En analyse fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd viser nemlig, at risikoen for at blive ramt af en stressrelateret erhvervssygdom faktisk stiger med alderen. Blandt 30-39-årige lønmodtagere blev 1,5 ud af 1.000 i 2023 ramt af en stressrelateret erhvervssygdom. For de 60-65-årige var tallet 2,2 ud af 1.000 – altså over 40 procent højere.
Med andre ord: jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet, jo større er risikoen for, at arbejdslivet ender med at gøre én syg.
Det burde give anledning til eftertanke.
For i Danmark diskuterer vi, hvordan vi kan få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Pensionsalderen stiger, og politikerne taler om nødvendigheden af, at flere arbejder længere.
Men hvad nytter det, hvis arbejdslivet samtidig slider medarbejdere psykisk ned, før de når pensionsalderen?
Det hænger ikke sammen.
Seniorer udgør en enorm styrke på arbejdspladserne. De har erfaring, faglighed og ofte et stort ansvar for at få arbejdspladsen til at hænge sammen. Alligevel viser tallene fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd, at de oftere end yngre kolleger bliver ramt af stressrelaterede sygdomme.
Det er ikke et individuelt problem. Det er et arbejdsmiljøproblem.
Når medarbejdere bliver syge af stress, skyldes det sjældent kun den enkelte medarbejder. Det handler også om arbejdspres, organisering af arbejdet og ledelse. Alligevel mangler mange arbejdspladser stadig helt basale redskaber til at forebygge stress.
Tal fra Arbejdstilsynet viser f.eks. at over halvdelen af danske virksomheder ikke har en stresspolitik. Samtidig bliver kun omkring halvdelen af ledere med personaleansvar uddannet i at håndtere psykisk arbejdsmiljø.
Det er ganske enkelt ikke godt nok.
Hvis vi vil forebygge stress – både blandt unge og blandt seniorer – kræver det, at arbejdspladserne tager psykisk arbejdsmiljø langt mere alvorligt.
For det første bør alle arbejdspladser have en klar stresspolitik, der beskriver, hvordan stress forebygges, og hvordan sygemeldinger håndteres. For det andet skal ledere i langt højere grad uddannes i psykisk arbejdsmiljø, så de kan opdage problemer i tide og handle på dem.
Derudover skal Arbejdstilsynet have langt bedre muligheder for at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. I dag går alt for mange problemer under radaren – ikke kun på grund af forældede regler, men også fordi der ganske enkelt ikke er ressourcer nok. Når der spares på medarbejderne, bliver tilsynene færre og mindre grundige, og så overses problemer som dårlig ledelse, konflikter og arbejdspres. Det er en kortsigtet besparelse, der på sigt kan blive dyr for hele samfundet.
Stress koster hvert år danske arbejdspladser milliarder – men vigtigere endnu: Den koster mennesker deres helbred og arbejdsliv.
Derfor må vi ikke overse seniorerne i stressdebatten.
Hvis vi forventer, at danskerne bliver længere på arbejdsmarkedet, er det også rimeligt at forvente, at arbejdspladserne tager ansvar for et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere kan holde til et langt arbejdsliv – både fysisk og psykisk.
Ellers risikerer vi, at nogle af de mest erfarne medarbejdere forlader arbejdsmarkedet før tid. Ikke fordi de vil – men fordi de ikke længere kan holde til det.
