På en vindblæst mark uden for Løkken gemmer sig en kulturarv og resterne af et europæisk cirkusdynasti. Her lever fortællingerne om storhed, en insisterende kærlighed til cirkus og store drømme.
Stedet hedder Cirkusgården. Måske du kender det, hvis du er fra Vendsyssel? Her arbejder cirkusprinsessen Katja Schumann hver dag med sine heste, i et forsøg på at videreføre det, hendes familie har bygget op gennem generationer.
Snart folder fortællingen sig også ud på scenen, når Vendsyssel Teater i samarbejde med Dune Productions præsenterer forestillingen En plads i manegen. Det er en sanselig, levende forestilling, hvor film og scenekunst smelter sammen.
Katja og hestene træder ind i teatrets rum, ikke som nostalgiske symboler, men som medskabere af en ny fortælling.
LÆS MERE OG FIND BILLETTER HER
Link til relateret artikel: Hjemme hos Katja Schumann ved Løkken.


