Color Group opnåede et driftsresultat (EBITDA) på 1,2 milliarder NOK mod 1,4 milliarder NOK i 2024, inklusive engangseffekter. Det ordinære driftsresultat (EBIT) udgjorde 562 millioner NOK. I løbet af året transporterede rederiet cirka 3,5 millioner passagerer og 150.000 fragtenheder (12-m-ækvivalenter).
”Color Line havde stabil drift og leverede høj kundeværdi på alle ruter i 2025, selv om udviklingen inden for turisme fladede noget ud efter flere år med vækst. Samtidig var aktiviteten i de europæiske fragtmarkeder lavere end normalt som følge af den globale uro,” siger Trond Kleivdal, koncernchef i Color Groups helejede datterselskab Color Line.
”Vi oplever dog en stigende betalingsvillighed blandt rejsende. I en stadig mere urolig verden bliver vores forbindelser mellem Danmark og Europa opfattet som trygge og forudsigelige alternativer til andre transportformer for både danske og udenlandske rejsende.”
Color Group forventer derfor også et tilfredsstillende resultat i 2026. Rederiet følger samtidig udviklingen i Iran og Mellemøsten meget tæt og har etableret solide prissikringsordninger for sit brændstofbehov.

Øgede klimaomkostninger presser europæisk skibsfart
Color Group rapporterer i overensstemmelse med EU’s bæredygtighedsdirektiv (CSRD), og årsrapporten for 2025 viser, at rederiet følger sin omstillingsplan i tråd med EU’s klimamål for 2030 og 2050. Samtidig oplever europæisk skibsfart, at de klimarelaterede omkostninger stiger markant år for år, primært som følge af inddragelsen i EU’s kvotehandelssystem (EU ETS), uden at der findes omkostningseffektive alternativer med lave eller ingen udledninger.
Det skaber et grønt maritimt paradoks, som både øger driftsomkostningerne og kan svække omstillings- og konkurrenceevnen i europæisk skibsfart.
Om Color Group
Color Group er en nordisk transport- og logis3kkoncern med ak3viteter inden for passager- og godstransport 3l søs.
Koncernen ejer Color Line, Norges største rederi inden for interna3onal passager- og godstransport og blandt Europas førende aktører inden for nærskibsfart.
Color Line sejler dagligt på ruterne mellem Hirtshals og de norske havne Kris3ansand og Larvik samt mellem Oslo og Kiel. Derudover driver selskabet det 4-stjernede Color Hotel Skagen. Med en flåde på fem specialbyggede RoPax-skibe transporterede Color Line i 2025 omkring 3,5 millioner passagerer og 150.000 godsenheder.


