Af Mogens Schou
Konsulent i Aquamind
I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Nogle få folkevalgte tillidsrepræsentanter træffer beslutninger på nationens, borgernes, erhvervenes vegne.
Forudsætningen for, at de få kan styre de mange er, at der er gennemsigtighed i beslutningsprocessen, at det faglige og videnskabelige grundlag er velbelyst, og at borgernes og erhvervenes interesser er afvejet i en proces, hvor alle parter kan argumentere for deres synspunkter og interesser.
Det foregår i Danmark i en veltilrettelagt proces med udarbejdelse af forslag, indhentning af viden og høringer af de berørte parter.
Men der findes måder hvor de folkevalgte kan smyge sig uden om den demokratiske dialog. Hvem havde troet, at det er i Finanslovsaftalen, at man skal finde et forbud mod trawlfiskeri i bælterne?
Men målet helliger midlet, siger nogle. Og i denne sag er dygtigt politisk lobbyarbejde hjulpet igennem af villige politikere, der i ”sagens tjeneste” har fravalgt den demokratiske proces.
Har de også fravalgt det faglige grundlag? Det blæser lidt i vinden.
DTU Aqua har netop udgivet en rapport med det formål at ”levere et grundlag til beslutningstagerne for at kunne balancere de generelle miljøhensyn i forhold til fiskeriforvaltningen i Danmark”. DTU siger bl.a.:
”Vores resultater peger på, at man forholdsvist let kan begrænse konsekvenserne af bundskrabende redskaber uden at genere fiskerne for meget – nemlig ved at lade være med at fiske dér, hvor de i forvejen ikke fisker ret meget”.
Mon finansminister og -ordførere har haft det med i overvejelserne?
Når det er sagt, så er det klart, at erhvervet står overfor en udfordring i forhold til effekten af fiskeredskaber. Men det er nødvendigt at få en mere nuanceret debat, hvor man i stedet for at markedsføre trawlforbud vurderer effekterne af de forskellige fiskemetoder i forhold til de beskyttelseshensyn, som samfundet ønsker varetaget. Vi skal ikke tale om ”fiskemetoden” men om ”effekten af fiskeriet”.
Jeg vil anbefale, at erhvervets minister samler op på Finanslovsaftalen med en udarbejdelse af retningslinjer, der gør det muligt at beskytte sårbare områder, herunder områder i bælterne, ud fra en effektvurdering.
Her kan ministeren hente inspiration i DTU Aquas bidrag til Spm. nr. S 1239 Til miljø- og energiministeren. (30/1 96) Om miljøpåvirkninger af de forskellige bådtypers fangstmetoder.
En øget forskningsindsats er imidlertid ikke nok. Hvis vi skal friholde store områder fra firkantede lukninger er det nødvendigt at indføre en forvaltning, der skaber mulighed og incitament for at udvikle skånsomme redskaber – uanset om de ligger i kategorien trawl eller garn. Denne udvikling er i øvrigt allerede godt i gang på erhvervets eget initiativ.
Kilde: FiskeriTidende.
