For Kurt Larsen og de andre hos Hjørring Antenneselskab (HAS) handler produktion af tv om nærvær i det nordvestlige Vendsyssel. Akkurat som vi har haft fornøjelsen af at vise det under Naturmødet 2026.
HAS har også tidligere fanget et af disse øjeblikke ved Hirtshals Fyr og Bunkermuseet en aften sidst i september 2025. Vejret var vindstille på en måde, der sjældent opleves her på egnen. Med rolige forhold og en solnedgang af den slags, man husker, samlede stedet både lokale og turister om det samme syn. Havet holdt så at sige for en sjælden gangs skyld vejret, hvilket kan bidrage til at få os andre ned i gear.
Stemningsbillederne i videoen nedenfor er et naturligt indslag i Hjørring Antenneselskabs arbejde med at dække lokalområdet i Hjørring Kommune. Når ambitionen er at skabe lokalt tv, hører den slags øjeblikke naturligvis med. Imidlertid ikke som store begivenheder i lighed med den netop overståede event, men som det stille, vedvarende portræt af et sted og de mennesker, der bor og færdes der.
Hirtshals Fyr har i generationer markeret kysten for søfarende. I dag tiltrækker det besøgende af en anden slags, nemlig folk, der søger udsigten, historien og lige præcis den ro, der indfandt sig den septemberaften i 2025.


