Der var ikke mange ledige stole tilbage i Musiksalen på Vendsyssel Teater denne aften, da mørket sænkede sig over Hjørring og det nye års første arrangement skulle stå sin prøve. Jørgen Bing, eventarrangør ved teatret, bød velkommen til en aften under titlen ”Noget om Noget”. Men som publikum hurtigt skulle sande, var det ikke bare ”noget”. Det var en fortælling om alt det, der binder os sammen som mennesker.
Allerede fra den første tone formåede Tom Nagel Rasmussen at tryllebinde gæsterne. Som søn af Halfdan Rasmussen og Ester Nagel bar han en smuk arv med sig ind på scenen og med sin guitar bragte han poesien helt tæt på. Han åbnede døren til et univers af personlige fortællinger om livet i en familie, hvor ord og følelser var selve fundamentet.
Et liv mellem dagbøger og anekdoter
Aftenen var bygget op som en fin vævning af erindringer og musik. Tom delte generøst ud af forældrenes private dagbøger og gennem hans oplæsning kom vi helt tæt på de menneskerne bag de kendte navne. Det var ikke blot en hyldest til to store kunstnere, men en varm og ofte humoristisk skildring af hverdagen og de helt nære relationer.
Lige så fin og minimalistisk sangen og guitarspillet var, lige så minimalistisk var podiet. Tom sad på sin høje stol uden brug af kulørte lamper. Det var den helt rene fortælling, der fik lov at stå alene. Han formåede at fortolke Halfdans digte i nærværende musikalske indslag, hvor lyrikken fik liv gennem strengene. Personligt sad jeg og blev helt fortryllet. Der var helt stille i rummet, mens poesi og musik smeltede sammen til en højere enhed. Jeg lyttede til hvert et ord og hver en streng.
Gennem fortællingerne stod det klart, at midlerne ikke altid var store under Toms opvækst. Familien flyttede en del gange og de økonomiske midler var små. Men som Tom så fint beskrev det, så havde de noget andet, der var langt mere værdifuldt. De havde kreativiteten, de havde poesien og de havde hinanden og kærligheden.
Et af de mest rørerende øjeblikke var historien om de perioder, hvor moren, Ester Nagel, var ude at holde foredrag. Her var det Halfdan, der stod for hjemmet og børnenes madpakker. Men det var ikke bare madpakker. Det var madpakker fyldt med kærlige ord, hvor der ofte lå små digte gemt ved maden. Det gjorde de helt nære ting til noget magisk.
Inspiration til eftertanke
For mig som tilhører var denne musikalske fortælleraften en stor kilde til inspiration. Den vækkede mine sanser, skabte refleksion og tændte en lyst i mig til selv at skrive og skabe fortællinger.
Det er fascinerende at tænke på en familie, der i den grad har formået at få ord til at leve og forplante sig. At høre dagbøger, der blev skrevet dengang og som lever endnu, giver stof til eftertanke. De lever i bedste velgående og hvem ved, måske vil de leve for altid. Tom Nagel Rasmussen gav os ikke blot en intim koncert, men et levende og dybfølt indblik i menneskene bag ordene og efterlod os med en følelse af, at poesien findes i alt det, vi gør for hinanden.
