Socialdemokratiet har som led i valgkampen helt åbenlyst brudt med de grundlæggende principper på det danske arbejdsmarked, mener Dansk Arbejdsgiverforening.
Det er den klare konklusion på det udspil om løn og arbejdsvilkår for udvalgte faggrupper i den offentlige sektor, som statsministeren netop har fremlagt. Her lægger hun op til, at Folketinget fremover både på kort og lang sigt skal diktere, at der tilføres ekstra penge til udvalgte offentlige faggrupper. Og vel at mærke penge, som kommer oven i de lønstigninger, som medarbejderne vil opnå ved de løbende overenskomstforhandlinger.
– Socialdemokratiets udspil er et frontalangreb på den danske model på arbejdsmarkedet. Resultatet vil være, at Socialdemokratiet vil flytte centrale dele af lønforhandlingerne væk fra arbejdsmarkedets parter og ind på Christiansborg. Det vil også betyde, at den offentlige sektor vil blive lønførende og dermed bryde med det meget sunde princip, at lønningerne i den private og den offentlige sektor følges ad. Som Dansk Metals formand så rigtigt har sagt, er det skidt for både vores økonomi, vores konkurrenceevne og på lang sigt også vores velfærdssamfund, siger DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad.
Han er dybt bekymret over, at Socialdemokratiet vil blande sig i løn og arbejdsvilkår, som normalt hører hjemme i direkte forhandlinger mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Det princip har tjent det danske arbejdsmarked og dansk økonomi virkelig godt i mange år, og det er trist, at Socialdemokratiet nu gambler med det for at byde over andre partier i valgkampen.
Løsningen er reformer – ikke penge i en valgkamp
Jacob Holbraad er enig med Socialdemokratiet i, at vi skal have en velfungerende offentlig sektor, herunder et velfungerende sundhedsvæsen. Og DA er også enig i, at det har regeringen et meget stort ansvar for at sikre. Men løsningsmodellen er desværre den helt forkerte.
– Problemerne med mangel på arbejdskraft har vi haft i flere år. Det er jo ikke noget, der opstod, da valgkampen begyndte. Og løsningen er ikke politisk dikterede lønstigninger til udvalgte offentlige grupper. Løsningen er derimod, at politikerne sørger for, at der er tilstrækkeligt med arbejdskraft til både den offentlige og private sektor. Og det kan politikerne gøre ved reformer, der øger arbejdsudbuddet. Det er det, som Socialdemokratiet og andre partier burde bruge deres kræfter på at diskutere, siger Jacob Holbraad.
Han slår fast, at de offentlige arbejdsgivere naturligvis er i deres gode ret til at prioritere særlige faggrupper, når de forhandler løn både lokalt og ved de centrale overenskomstforhandlinger i den offentlige sektor i 2024. Og her kan det være rigtig fornuftigt at prioritere nogle af de faggrupper, som der er mest mangel på.
Det skal dog under alle omstændigheder ske inden for den reguleringsordning, som sikrer balancen mellem lønudviklingen i den private og offentlige sektor. Den offentlige sektor må aldrig blive lønførende, mener altså DA.