Billetsalget til spisningen ved halballet med No Good lørdag blev på forhånd lidt presset af det høje aktivitetsniveau med Indian Summer på Hirtshals Kro og Hook & Cook med Nikolaj Kirk.
Ikke desto mindre lyder der dagen derpå glade toner fra musikerne Grønært, Søren, Henrik og Niels, der sender en tak for samarbejdet til DJ Tue, LT Event og Hirtshals Idrætscenter, bambilys.dk og FUNKY SOUND.
– Jeg tror, der var i alt omkring 430 gæster i hallen, da der var flest, lyder det søndag fra Niels Viberg, hvilket må siges at være rigtig flot, når man tager ovennævnte aktiviteter i betragtning samt det forhold, at en del andre aktører derfor også har udfordringer med billetsalget i det nordvestlige Vendsyssel.

Nogen i bandet må endvidere have en vis erfaring med tømmermænd, idet de fire musketerer søndag som medicin mod den slags anbefaler pommes frites samt en gang kærlig massage og Netflix.
Dermed håber de gode musikere, at tømmermændene mildnes i løbet af dagen.
Foto: Privat.


