Efter en valgkamp, hvor drikkevandet fyldte ualmindeligt meget i debatten, melder spørgsmålet sig dagen derpå: Er danskernes drikkevand virkelig så truet, som retorikken antyder? En gennemgang af fakta fra Landbrug & Fødevarer viser et mere nuanceret billede end de dramatiske overskrifter.
Danmark er blandt de få lande i verden, hvor drikkevandet næsten udelukkende hentes direkte fra grundvandet uden omfattende rensning. Det er en sjælden privilegeret situation, som fortsat gælder på trods af den politiske debat. Ifølge Landbrug & Fødevarer har Danmark stadig noget af verdens mest kontrollerede og reneste drikkevand.
Samtidig skal man huske proportionerne: Grænseværdien for pesticidrester i EU – 0,1 mikrogram pr. liter – blev indført ud fra, hvad man teknisk kunne måle på daværende tidspunkt, ikke ud fra sundhedsmæssige risikovurderinger. I mange tilfælde ligger sundhedsfagligt acceptable niveauer 100 til 1000 gange højere.
Det blev under valgkampen fremhævet, at over halvdelen af de testede vandværksboringer viser spor af pesticider. Det er korrekt – men også misvisende, hvis man ikke kender baggrunden.
Landbrug & Fødevarer peger på, at langt de fleste fund stammer fra fortidens pesticider, som for længst er forbudt. GEUS understreger, at det ikke skyldes stigende forurening, men at man tester mere og mere målrettet, blandt andet ved at kontrollere kendt belastede boringer hyppigere.
Faktisk leverer langt de fleste boringer fortsat rent drikkevand uden problemer.
Situationen er bedre end påstået med hensyn til nitrat
Mens debatten forud for valget tegnede et dystert billede af nitratniveauer, viser nye tal fra GEUS, som Landbrug & Fødevarer har offentliggjort, noget andet:
- 81,2 % af danske vandforsyningsboringer ligger under 1 mg nitrat/l
- 94 % ligger under 25 mg/l – altså halvdelen af EU’s grænseværdi på 50 mg/l
Samtidig viser GEUS-rapporten Grundvandsovervågning 1989–2024, at nitratindholdet generelt er faldende.
Landbrug & Fødevarer argumenterer derfor for, at dele af valgkampens retorik savnede proportioner. De peger på, at dansk drikkevand generelt har høj kvalitet – også selv hvis grænseværdierne i fremtiden strammes betydeligt.
Hvorfor opleves debatten så dramatisk?
En væsentlig årsag er, at politikere og organisationer tolker de samme tal forskelligt.
Eksempelvis viste DR og miljøorganisationers dækning, at pesticid- og nitratfund i grundvandet mange steder er stigende, hvilket er årsagen til krav om nationale sprøjteforbud.
Danmarks Naturfredningsforening fremhævede i valgkampens slutspurt, at omkring halvdelen af drikkevandsboringerne indeholder pesticidrester, hvilket udgør en risiko i områder, hvor vandet dannes.
Her er det ifølge Landbrug & Fødevarer afgørende at skelne mellem fund og sundhedsfare: Et fund af en rest under grænseværdien udgør ikke en sundhedsrisiko. Og flere fund skyldes netop øget kontrol – ikke forværret forurening.
Efter måneders intens debat står det klart, at drikkevandets kvalitet er et komplekst spørgsmål, hvor både politiske holdninger, tekniske målegrænser og historiske forhold spiller ind.
Mens politikerne fortsat diskuterer forbud, BNBO-zoner og fremtidige strategier, viser tallene, at:
- De fleste danske vandboringer leverer rent og uproblematisk drikkevand
- De største pesticidfund stammer fra fortidens kemi
- Nitratniveauerne er lave og faldende i størstedelen af boringerne
- Danmark stadig nyder godt af et af verdens mest unikke systemer for urenset grundvandsbaseret drikkevand
I kølvandet på valgkampens ekkokamre kan det derfor være sundt her dagen derpå at genbesøge fakta frem for retorik og polemik.
