Hjørring Kommune er en af de administrative enheder, som har decentraliseret ejendomsdrift på de kommunale bygninger.
– Dette kan gøre indførelsen af værktøjer udfordrende, da vi ikke sætter krav til brugen. Dog beviser flere af vores servicemedarbejdere ved proof of concept, at vi bliver mere effektive og bæredygtige ved inddragelse af Dalux blandt andet med mindre motorkørsel, oplyser bygningskonstruktør Mads Thim Olesen.
Dalux er kort fortalt et system, der tilbyder en række produkter og løsninger til at digitalisere og effektivisere vedligehold og infrastrukturprojekter. Systemet er blandt andet indført på skolerne i Hjørring Kommune. Dalux skulle derved lette arbejdet for teknisk servicemedarbejdere, der lettere kan prioritere i opgaverne.
Sammen med nogle kollegaer var bygningskonstruktøren med til at organisere og afholde en temadag forleden, hvor flere end 60 personer deltog for at høre om arbejdsprocesser, optimeringer og succeshistorier samt netværke på tværs. Ovenfor ses han stående i byrådssalen på Rådhuset.
I samme anledning blev der lagt op til endnu en temadag i Hjørring Kommune.
Foto: Privat.
Efter at have set billedet med temadagsforedragsholderen må der også have været et indslag om sumobrydning m/k, og ikke kun kunsten at køre mindre i bil.