Af Dan Gaardboe Rueskov

Folkeringskandidat for Liberal Alliance
Nordjylands Storkreds
Den 15. januar modtog Hjørring Kommune et brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Her fremgår det, at Hirtshals undervisningssted er udpeget med “bekymrende kvalitet” efter folkeskolelovens § 57 d .
To år i træk har under 80 % af eleverne fået mindst 02 i dansk og matematik ved 9. klasses prøver.
Det er ikke en holdning.
Det er et officielt dokument.
For mig handler det her ikke om at hænge lærere eller elever ud. Jeg ved, at der bliver arbejdet hårdt hver dag. Men når staten sender et brev og siger, at kvaliteten er bekymrende, så skal vi tage det alvorligt.
Det er kommunens ansvar at reagere . Det politiske ansvar ligger hos kommunalbestyrelsen.
Det, der undrer mig, er, at sagen først for alvor kommer frem, efter at TV Midtvest har søgt aktindsigt.
Brevet er dateret 15. januar. Kommunen har altså kendt til udpegningen i længere tid.Hvorfor har vi ikke haft en åben politisk drøftelse?
Hvorfor er der ikke meldt klart ud til forældre og borgere?
Det her handler ikke om at placere skyld. Det handler om gennemsigtighed.
Når en skole bliver udpeget med bekymrende kvalitet, bør borgerne ikke først høre om det via aktindsigt. Man bør selv gå ud og fortælle det – og samtidig fortælle, hvad man vil gøre ved det.
Vi skylder børnene i Hirtshals at tage det alvorligt.Vi skylder forældrene at være ærlige.Og vi skylder hinanden åbenhed.
Problemer forsvinder ikke af tavshed.
Tillid skabes af handling.


