ksporten af levende danske svin fortsætter sin himmelflugt. 2025 blev rekordår for industrien, der sendte 16.994.812 svin udover landets grænser, hvilket er en stigning på 300.000 i forhold til året før. Det viser en aktindsigt hos Fødevarestyrelsen. For 20 år siden var tallet omkring fire millioner, og dermed fortsætter den eksplosive stigning i antallet svinetransporter til udlandet.
”Dyretransporter er uforenelige med god dyrevelfærd. Derfor bør de begrænses mest muligt. Alligevel sender industrien stadig flere smågrise på af sted på lastbiler, hvor de står stuvet sammen i mange timer ad gangen. Det er dybt forkasteligt”, siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.
Eksporten af levende danske svin fortsætter sin himmelflugt. 2025 blev rekordår for industrien, der sendte 16.994.812 svin udover landets grænser, hvilket er en stigning på 300.000 i forhold til året før.For 20 år siden var tallet omkring fire millioner, og dermed fortsætter den eksplosive stigning i antallet svinetransporter til udlandet.
”Dyretransporter er uforenelige med god dyrevelfærd. Derfor bør de begrænses mest muligt. Alligevel sender industrien stadig flere smågrise på af sted på lastbiler, hvor de står stuvet sammen i mange timer ad gangen. Det er dybt forkasteligt”, siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.
40 procent af Polens grise er født i Danmark
40 procent af Polens grise er født i DanmarkI debatten om dansk svineproduktion bliver der ofte sat lighedstegn mellem, at øgede krav til dyrevelfærden i Danmark vil medføre, at produktionen flytter til Polen. Kigger man på modtagerlandene for de danske svin, så er Polen også topscoreren, da knap otte millioner danske grise blev sendt til opfedning og sidenhen slagtning her. Dermed er omkring 40 procent af den polske svinebestand født i Danmark.
”Sandheden er jo, at mens nogle politikere og industrien forsvarer alt for lave krav til dyrevelfærden i Danmark med skræmmekampagner om, at produktionen vil rykke til eksempelvis Polen, hvis vi gør det bedre for svinene, så har industrien allerede sørget for, at det er sket i stor stil. Hver dag drøner titusindvis af grise ud af landet, og arbejdspladserne følger med”, siger Britta Riis.
En nylig rapport fra Kraka fastslog, at landbrugets skader på havmiljø, klima og luftforurening kunne opgøres til 14,7 milliarder kroner. Rapporten medtager ikke alle omkostninger, eksempelvis er drikkevandet ikke medregnet. En rapport fra miljøministeriet estimerede i starten af året, at det vil koste mellem seks og 18 milliarder kroner at rense drikkevandet for landbrugets forurening.
”Det industrialiserede landbrug er løbet løbsk med alt for store konsekvenser til følge for resten af samfundet. Vi har den nødvendige viden til at udvikle landbruget i en positiv retning. Nu mangler vi bare politisk mod og handling”, siger Britta Riis.
