Grundloven er Danmarks vigtigste lov. Den er kun ændret få gange siden 1849. Grundloven er i sin nuværende form fra den 5. juni 1953.
I hovedtræk går lovteksten imidlertid tilbage til lige præcis den første grundlov fra 1849. Den havde oprindelig 100 paragraffer, men disse er nu samlet i 89 af slagsen.
Danmarks forfatning
Af de mere end 1.300 love, vi har i Danmark, er der på den måde én lov, der er hævet over alle de andre, nemlig netop grundloven. Grundloven er dermed Danmarks forfatning, hvilket vil sige den lov, der beskriver de helt grundlæggende regler for samfundet.

Grundloven beskriver blandt andet den enkelte borgers rettigheder og pligter, som for eksempel at der er ytringsfrihed, religionsfrihed og værnepligt.
I grundloven står der endvidere, at den øverste magt i landet skal deles mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt.
Det er af disse og mange andre gode grunde, at vi traditionen tro fejrer grundlovsdag denne 5. juni 2023.
Den højtideligholdes blandt andet med standerhejsning kl. 13 hos Tversted Bjærgelaug.
Der vil grundlovstalen blive holdt af byrådsmedlem Christian Engen fra Venstre.
Alle ønskes derfor en rigtig god grundlovdag, som i sandhed er værd at fejre.
Læs her om grundlovens udvikling og magtens tredeling
Link til relaterede artikler
Grundlovsmøde med ministerdeltagelse på Kochsvej 18 i Hjørring


