Dansk Folkehjælp i Hjørring Kommune kunne forleden atter uddele årets julehjælp til rigtig mange familier med børn.
I alt 141 familier modtog denne gang julehjælp fra Dansk Folkehjælp med god støtte fra en række sponsorer.
SPAR på Nordens Alle donerede i år julevarer for 30.000 kroner. Det skete i samarbejde med KFI Erhvervsdrivende Fond, som arbejder for at styrke den selvstændige købmands position.
Der var i poserne i år også gavekort til et års medlemskab af FDF Hjørring, som står for Frivillig Drenge- og Pigeforbund.
Mandelgaverne kom fra fra Rema 1000 på Hestkjærvej i Hjørring.
Uddeling af julegaverne foregik som tidligere i Restaurant Svanelundens flotte lokaler midt i Hjørring. Forpagterne Bryghuset Vendia og ejerne Serapions-Ordenen Sct. Olai stillede velvilligt lokalerne til rådighed, og det gør de igen til den kommende juletræsfest, som Dansk Folkehjælp hvert år inviterer til.
– Vi er rigtig glade for at kunne uddele julehjælp, som modtagerne er så taknemmelige for. Det er en god dag for alle. Vi vil gerne på vores og familiernes vegne rette en stor tak til alle, der på den ene eller anden måde hvert år bidrager til, at vi kan formidle hjælpen, siger Jette Videnkjær, der er leder af Dansk Folkehjælp Hjørring.
Du har også mulighed for at hjælpe Dansk Folkehjælp med at hjælpe andre
Erhvervsfolk ringede 211.000 hjem til Dansk Folkehjælps Julehjælp


