WWF stillede spørgsmålstegn ved fiskeriets miljøpåvirkning, men dommeren fandt, at klagepunkterne ikke ændrede den positive vurdering op mod MSC’s bæredygtighedsstandarder.
Certificeringen, som oprindeligt var planlagt til slutningen af 2024, er nu endeligt godkendt i foråret 2025.
– Det er en vigtig sejr, der understreger, at industrifiskeriet er bæredygtigt forvaltet, siger biolog Sofie Smedegaard Mathiesen fra Danmarks Fiskeriforening.
Også hos Marine Ingredients Denmark, der repræsenterer producenter af fiskemel og -olie, vækker godkendelsen glæde. Certificeringen er afgørende for at imødekomme efterspørgslen på bæredygtig dokumentation – især i foderbranchen.
MSC-mærket er en international garanti for ansvarligt fiskeri og en vigtig blåstempling af danske industrifisk.
Det er der skrevet om blandt andet hos Fiskeri Tidende.
Kilde: FiskerForum.


