Efter en række magre år, hvor fiskekvoterne har været for nedadgående for en række arter, ser det ud til, at situationen i Nordsøen er ved at vende.
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har fremlagt den videnskabelige rådgivning, der viser en betydelig fremgang for flere væsentlige bestande. Blandt andet for torsken, hvor ICES anbefaler en stigning af kvoten på 44% sammenlignet med 2022, ligesom der generelt er fremgang for torskefisk som torsk, kuller og hvilling.
Den udvikling glæder formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend–Erik Andersen.
– Jeg er rigtig glad for, at vi får en god rådgivning for Nordsøen. I årevis har fiskeriet påpeget, at torskebestanden er stigende i Nordsøen, og det afspejler sig endelig i den biologiske rådgivning. Nu skal EU–Kommissionen og ministrene sikre, at den positive udvikling også afspejler sig i højere fiskekvoter, siger han.
Økonomisk rygstød
I lyset af de tårnhøje brændstofpriser og omkostningerne forbundet med Brexit, er det helt nødvendigt, at fiskeriet får et økonomisk rygstød, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening.
– Brexit og de tårnhøje brændstofpriser er en meget giftig cocktail, og det presser fiskeriet helt i bund. Nogle er endda nødt til at blive i havn, fordi der ikke er penge til at fiske. Bedre fiskerimuligheder er et helt nødvendigt plaster på det sår. Derfor er det hamrende vigtigt, at fiskekvoterne følger med op. Det er et spørgsmål om overlevelse for mange fiskere, og hvis fiskerne giver op, får det store konsekvenser for hele værdikæden i de dele af Danmark, hvor fiskeriet har stor betydning, uddyber Svend–Erik Andersen.
Bedre rådgivning
Fiskerne i Nordsøen har de seneste år oplevet, at der er mange torsk i Nordsøen. Og det har været en frustrerende situation for fiskerne, der har kæmpet for at undgå at fange torsk. I Danmarks Fiskeriforening peger man derfor på, at det er vigtigt, at man arbejder for at forbedre den videnskabelige rådgivning, så der hurtigere reageres på bestandens tilstand og fiskerimulighederne sikres.
– Vi har stået i en vanskelig situation, hvor nogle har fisket deres kvoter op langt hurtigere end planen, fordi der simpelthen er flere fisk i havet, end biologernes rådgivning viser. Derfor er det vigtigt, at dataindsamlingen bliver endnu bedre, ligesom vi mener, at fastsættelsen af fiskekvoterne i højere grad skal baseres på realtidsdata. Sådan kan vi sikre, at der hele tiden er balance mellem kvoternes størrelse og fiskene i havet. Og mere
iden og bedre brug af data er en gevinst for både fisk og fiskere, tilføjer Svend-Erik Andersen.
I Danmarks Fiskeriforening er man dog også bekymrede for konsekvenserne af rådgivningen for arter som tunge, torsk og hvilling i Kattegat, hvor udviklingen desværre går i den forkerte retning.
