Regeringen har netop præsenteret sin nye forsvarsindustrielle strategi, som over tid kan få en stor og positiv betydning for den maritime industri i Danmark. Strategien har et særskilt afsnit om Søværnets meget vigtige rolle. Ikke kun militærstrategisk i egne farvande, men også ift. forsyningssikkerhed, civile og overvågningsmæssige opgaver i bl.a. Arktis og i relation til internationale operationer.
På den baggrund fremhæver regeringen den maritime industri i Danmark. Det er ce ntralt, at der værnes om nationale kritiske maritime kompetencer, lyder det i strategien, hvilket handler om at øge forsyningssikkerheden, mindske afhængigheden af udenlandske maritime leverancer og derigennem værne om danske sikkerhedsinteresser.
Et helt afgørende afsnit i den forbindelse er henvisningen til EU-traktatens artikel 346. Denne undtager visse offentlige kontrakter fra de EU-retslige udbudsregler og giver mulighed for at bevare centrale forsvarsindustrielle kompetencer nationalt med henvisning til væsentlige sikkerhedsinteresser for den pågældende medlemsstat. Den mulighed benytter andre EU-lande sig i vidt omfang af til at bygge egne forsvarsskibe, hvilket Danske Maritime længe har påpeget – med en opfordring til at gøre det samme i Danmark. Både fordi det giver mening ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i en tid, hvor blandt andet cyberkriminalitet og behovet for suverænitetshåndhævelse er stærkt stigende, men også fordi det har stor betydning for vækst, arbejdspladser og eksportmuligheder i den maritime industri.
Jenny Braat, adm. direktør i Danske Maritime, siger:
”Denne strategi viser en helt ny politisk kurs, som vi har ventet på længe. Vi har i over ti år påpeget betydningen af, at vi som stærk maritim nation selv designer, bygger og vedligeholder vores flådefartøjer og selv er specialister i såvel militære skibe som flerfunktionelle skibe. Det baner den nye forsvarsindustrielle strategi vejen for, og når vi ser intentionerne blive realiseret, kan det få kæmpe betydning i den maritime industri. Vi har kompetencerne, og opgaver af denne type kan skabe omsætning i mange led, masser af arbejdspladser i hele landet og mulighed for eksport,” siger Jenny Braat.
Som faktaboksen nedenfor illustrer, er både kompleksitet samt antallet af arbejdstimer og mængden af tekniske dele i militære fartøjer meget høj. Netop dette faktum – og vigtigheden af at holde det høje faglige niveau og den danske specialistviden ved lige med løbende opgaver – fremhæves også i den nye strategi.
”Nu skal der så handling bag ordene, så vi får skiftet nogle af de gamle forsvarsskibe ud og over tid også får bygget nogle flere – i tråd med det øgede overvågningsbehov i Arktis. Søværnet har i dag en aftale med danske værfter om service og vedligeholdelse, men det er ikke bestilling på nybygninger, der de sidste mange år har fyldt i ordrebøgerne. Det ændrer sig forhåbentlig nu, og jeg er helt overordnet optimist efter at have læst den nye strategi, som jeg gerne vil rose regeringen for. Den er visionær og nuanceret, så vi er yderst tilfredse med dagens udspil,” siger Jenny Braat.
Fakta
Denne graf viser kompleksiteten i at bygge henholdsvis biler, fly og skibe – med et stort militærskib som det absolut mest krævende.
Et konkret eksempel på militær skibsbygning kunne være en fregat. I runde tal koster et skib af denne type 1 mia. kroner at bygge og involverer ca. 4000 årsværk i konstruktionsfasen. Derudover vil der være den efterfølgende løbende vedligeholdelse og eventuel opgradering, som også skaber aktivitet over en lang årrække.
Læs regeringens nye forsvarsindustrielle strategi her: Regeringen vil styrke den danske forsvarsindustri (fmn.dk)
