Bag værkstedet og showroomet Wood By Nymand, som man finder på Sæby Landevej 413 øst for Tårs, står designeren og snedkeren David Nymand.
Den kreative snedker startede egentlig med at lave møbler ud af genbrugsmaterialer, men har efterhånden bevæget sig over til hårdt træ og i særdeleshed egetræ. Deraf laver han primært plankeborde, men er også klar på at levere unikke møbler til kunderne.

Passionen ligger ifølge David Nymand i at skabe et møbel, som er lavet kun til den enkelte kunde. Han ønsker kort fortalt at opfylde kundens helt specifikke behov. Det er derfor vigtigt for ham at kunden er med i hele processen, idet han aldrig laver to helt ens møbler.

Hvis man på lørdag den 3. maj kl. 10 til 15 besøger værkstedet og showroomet, som han flyttede virksomheden til for et par år siden, kan man oven i købet gøre en ekstra god handel.
Der er helt op til 80 procent rabat på udvalgte møbler i udstillingen, hvilket i sagens natur giver alle tiders mulighed for en uhørt skarp handel for kunden.
Følg Wood by Nymand her på Facebook.



