Omkring 350 hunde, og lige så mange hundeførere, indtager Haslev og omegn den 24. og 25. september. Det er Danmarks civile Hundeførerforening der afholder Danmarksmesterskab og det er den lokale afdeling DcH Haslev der står for det store arrangement.
Det er alle grene af DcH der konkurrerer om Danmarksmesterskabet denne weekend, og det vil sige lydighedsklasserne C (begynder), B, A og Elite. Her konkurrerer man i lydighedsøvelser som stå, sid og dæk, apportering, samt sporsøg, eftersøgning af tabte genstande og skjulte personer.
Dertil kommer Rally og Agility samt IGP som er en international gren hvor der konkurreres i lydighed, sporsøg og forsvar.
Kun de bedste
Ved Danmarksmesterskabet er det kun de allerdygtigste hunde der deltager. Man kan nemlig ikke bare stille op til DM – man skal kvalificere sig gennem flere konkurrencer året igennem.
Hjørring stiller med stærkt hold i alt 15 hundeførere fordelt på c, b, a, e, ifh2 sporhunde samt rally.
Herudover har vi en hundefører med til IFH2 sporhunde VM i Polen 10-16/9 samt schæferhundeklubbens Igp3 VM i Randers 25/9-2/10 som 1. reserve.